Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - På vejen til Damaskus. — Baalbek. — Første indtryk af et af jordens paradiser. — Byens historie og dens historiske minder. — Moderne liv, i hjemmet og på gaden. — Kvinderne og deres sociale stilling. — Opdragelsen og undervisningen. — Literaturen og religionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
hørerne, vel at mærke ikke rettede til fortælleren, men til de
optrædende personer, og ofte høres det karakteristiske udråb:
må shå Allah, som egentlig betyder: Guds vilje ske, men som
er gået over til at blive udtryk for enhver følelse af forbauselse,
forundring eller indignation overhovedet. Og når eventyr
fortælleren giver sig til at skildre prinsessens dejlighed i de rige
udtryk, der minde om de gamle digtes metaforer, rives alle
med, og man hører dem udbryde: » Priset være Allah, som
skabte de skønne kvinder!« thi selv i en begejstring af ren
æsthetisk natur, fornægter Orientaleren ikke det religiøse moment,
som danner det dybeste grundlag for hele hans karakters ejen
dommelighed.
Ved siden af eventyrfortællerne optræde undertiden sangere,
der af Araberne høres med en begejstring, lige så stor som den
afsky, de vække hos os Europæere. Dette skyldes ikke de
individuelle sangere, men hele den arabiske musiks mangelfulde
udvikling, eller maske rettere en fuldstændig heterogem opfattelse
af, hvad musik egenlig er. Heine siger et sted, at ingen kan
forklare, hvad musik er, men derimod ved de fleste, hvad god
musik er, og endnu bedre, hvad dårlig musik er; thi den hører
man så meget af. På samme måde tror jeg også uden at tiltro
mig videre theoretisk sagkundskab at kunne hævde, at af al
dårlig musik er den arabiske den forfærdeligste. Men at der
hos disse folk må være en i væsen fuldstændig forskellig op
fattelse af, hvad musik skal være, får man bekræftet ved at
iagttage den begejstring, hvormed sangpræstationer næsten altid
modtages. Man skal se disse sangere, når de med lukkede øjne
og med fingrene stoppede i ørene (så tror de bedre at kunne
høre, om de synge rigtig) frembringe lyd som en elskovssyg kat
paa en tagryg, medens de to ledsagende trommeslagere arbejde
i deres ansigts sved, og så vil man høre alle tilhørerne udbryde
i det enstemmige, langtrukne » Allah !« som er kendetegnet for
den højeste begejstring; og jo længere sangeren kan trække
disse skingrende toner ud, desto mere henrykte blive tilhørerne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
