Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
syttende århundrede af et par engelske rejsende, og jeg kunde
skønne, hvilket indtryk det måtte have gjort, da de første gang
blev stillet lige overfor disse i deres udstrækning kolossale oldtids
levninger midt på denne ørkens tomme, øde flade. Da jeg selv
kom dertil, kendte jeg jo så godt som alle monumenterne i
forvejen fra forskellige afbildninger, og dog kunde jeg oppe i
passet ikke andet end stanse, betaget over det mægtige indtryk,
som dronning Zenobias gamle herskersæde, selv i sin nuværende
skikkelse, frembyder.
Palmyras historiske glans dateres som bekendt væsenlig fra
det andet og tredie århundrede efter Kristi fødsel, hvor staden
bliver midtpunktet i et selvstændigt , blomstrende rige, som
Odenathus og hans dronning Zenobia hæve til en ukendt højde.
Byen fik sin verdenshistoriske betydning som handelsplads for
de talrige karavaner, der over land bragte vestens rigdomme til
middelhavets havnestæder, og de bestående ruiner ere i første
række et talende bevis for de kolossale rigdomme, som Palmyre
nerne på denne made kom i besiddelse af.
Henimod det tredie århundredes slutning sker der imidlertid
en kortvarig stansning i det romerske kejserdømmes forfald, og
en række kraftige statsstyrere søge at hævde de grænser, som
fortidens legioner havde sat for det romerske rige. Under
sådanne forhold måtte det komme til en kamp; den tapre kejser
Aurelianus indtager byen, og da den endnu for sidste gang søger
at rejse sig, ødelægger han den fuldstændig. Den karakteristiske
græske filosofskikkelse, Longinus, der havde støttet dronningen
i hendes politiske arbejde samtidig med at han forfattede
æsthetiske afhandlinger om det sublime i kunsten, faldt som
offer for kejserens hævn, og Zenobia, den stolte Zenobia selv,
bortførtes som fange. Siden rejste Palmyra sig aldrig mere.
Nu er Tadmor (det er stadens arabiske navn) en ussel flække,
rammende en fem, sexhundrede mennesker, hvis små hytter ligge
klinede op i krogene af de gamle templers mure. Men bestandig
leve sagnene om dén store fortid, og den historiske overlevering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
