- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
110

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup - Tema: Turkey
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110
hoved, halvlukkede øjne og et underligt livstræt udtryk udbredt
over hele deres holdning. Så blev den ene trukket udenfor,
sadlen lagt på, og Tyrken kom op, — og det var ikke mere
den samme hest; med opspilede næsebor og øjne, der tindrede
af livsmod, syntes den kun at vente på et ord for at fare afsted,
den lange, fejende hale krummede sig i en mægtig bue, medens
selve kroppen ligesom skød sig sammen i sig selv, som om dyret
beredte sig til med et mægtigt sæt at springe frem. Senere har
jeg ofte set dem sådan, ved kamplegene på fælleden i Damaskus
og ved beduinernes angreb, og også selv haft lejlighed til at
nyde den vidunderlige følelse, det er for en rytter at blive båret
frem over de vide sletter af en sådan hest under dens vilde, og
dog altid gratiøse næsten dansende løb.
Det, som væsenlig betinger den arabiske hests overlegenhed,
er dog ikke dens rent legemlige fortrin, men mere dens sjælelige
egenskaber, dens hengivenhed for rytteren og dens overordenlige
omgængelighed, som er et resultat af det gennem så mange
generationer fortsatte nære samliv uied mennesker. I almindelig
hed er forholdet det, at hestene går løse rundt om, ofte endog
langt borte fra de telte, hvis ejere de tilhøre, og skal man bruge
dem, så går man ud og kalder ad dem og får således uden
videre besvær fat i dem. Men i storm og regnvejr søge hestene
ind under teltenes beskyttende tag og dele med familjen den
smalle plads derinde. Jeg husker en nat, da jeg lå i et beduin
telt og sov ved siden af en sex, syv andre, at jeg blev vækket
ved, at noget rørte ved mig, og i det samme hørte jeg regn
dråbernes trommen på teltdugen. Det var hestene, som under
den udbrudte byge vare tyede ind i teltet og nu stod der over
de på jorden liggende mennesker; der stod en fem, sex hingste
sammen, men dog var der ikke mere at risikere, end om det
havde været lige så mange hundehvalpe.
Beduinerne våge omhyggelig over, at de en gang anerkendte
racer blive bevarede, og undgå så vidt muligt alle forstyrrende
krydsninger. Ved afhændelsen af heste fremlægges derfor et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 6 23:12:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free