Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forberedelser til ørkenrejsen. — På vejen til Palmyra. — Dronning Zenobias by og dens historie. — Fra Palmyra til Rusafa. — Det første møde med beduiner. — Ceremonier ved modtagelsen. — Hvad beduiner samtale om. — Arabiske heste. — Ørkenboernes heltesagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
recitation af de gamle romancer, de gamle heltesange, der endnu
bestandig kursere i ørkenen. Denne recitation foregår med et
ejendommeligt syngende foredrag og til akkompagnement af en
enstrænget violin, den såkaldte rebåbeh, og alene af denne be
skaffenhed af instrumentet kan man slutte sig til det musikalske
standpunkt, ørkenboerne indtage, og noget rædselsfuldere skal
man da også vanskelig kunne tænke sig: »de have kun to toner
— og de ere falske. «
De mest populære af disse heltesagn ere fortællingerne om
Antar og om Banu Hilål. Den historiske Antar ibn Shaddad
var en berømt kriger af stammen Banu Abs, og hans levetid
falder i midten af det sjette århundrede ; han var tillige digter,
og en del af hans kærlighedssange til hans udkårne Ablah hører
til perlerne i den bevarede arabiske lyrik. Senere blev Antars
historie genstand for en mængde legendære udsmykninger, og
han selv gjort til en arabisk nationalhelt, til en personifikation af
alt, hvad ørkenbeduinerne anse for stort og smukt, tapperhed,
ædelmod og veltalenhed. Nationalhadet til de fremmede gav sig
udslag i sagnet om hans kampe med de byzantinske hære, og
den arabiske patriotisme lader ham selvfølgelig gå ud af disse
som bestandig uovervunden sejrherre. Det er denne opfattelse
af Antars person som udtryk for den arabiske races superioritet,
der har bevaret sagnglorien om hans navn og hans minde i
folkets gunst; en tysk orientalist fortæller, at han en gang kom
i besøg hos en beduinsheik sammen med en stadboer, der besad
et indgående kendskab til traditionerne om Antar, og for at gøre
sheiken en glæde spurgte han, hvilken episode af heltens liv han
helst ønskede foredraget; uden betenkning svarede beduinen:
»Antars kamp med den græske kejser og hans indtagelse af
Konstantinopel.» Nu er Konstantinopel ikke græsk, men tyrkisk,
men Tyrkerne ere lige så meget de frie ørkensønners arvefjender
som Byzantinerne i sin tid var det, og Antar har derfor i de
almindelige forestillinger bevaret sin betydning som den arabiske
nationalitets forkæmper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
