Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beduinernes politiske stilling; deres inddeling i stammer og deres forhold til Tyrkerne. — De økonomiske betingelser for deres existens. — Den daglige levemåde. — Kvindernes stilling. — Beduinerne på jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
en stadig raslen. Under angrebet — både i kampen og på
jagten — bæres lansen frit i den udstrakte højre hånd, ikke som
hos middelalderens riddere og nutidens lansenerer fældet under
armen, og selve stødets kraft bliver både derved og ved lanse
skaftets store bøjelighed betydelig forringet; under farten vipper
tillige den forholdsvis tunge jernspids bestandig op og ned på
det lette bambusrør, og selve sigtet vanskeliggøres derved ikke
lidet.
Ikke desto mindre formå beduinerne at handtere dette våben
med en vidunderlig behændighed. Jeg mindes en gang at være
redet på jagt med en gammel beduin, som den sheik, jeg boede
hos, havde givet mig til ledsagelse; på engang, da vi ride frem,
standser min ledsager hesten og udbryder : »Ja chajji (o : broder),
skyd haren der.« — »Hvor?« — »Der, der, kan Du ikke se, den
sidder og trykker sig; det er den brune plet derhenne.« Her
var terrænet brunligt farvet, og haren var brun, og det var mig
plat umuligt at opdage den, hvormeget han end pegede. »Nu
vel, så lad mig.« — »Ja, men Du har jo intet gevær. « — »Ja,
det bruger jeg heller ikke, vent bare, så skal Du se,« og der
med satte han sin hest i en jævn galop og beskrev en bue
udenom haren; i de følgende omgange blev farten stadig stærkere,
og haren, der derfor ikke ret vidste, til hvilken side den skulde
bryde ud, trykkede sig bestandig i sædet i håb om muligvis
endnu ikke at være opdaget. På en gang standsede beduinen sin
hest omtrent i en femten alens afstand fra dyret, hævede lansen,
og i næste øjeblik fløj den fra hans hånd og gik tværs igennem
haren og ned i jorden, hvor den blev stående, medens den tunge
dupsko svajede frem og tilbage i luften, akkurat ligesom Homer
fortæller i sine skildringer af de askespærsvæbnede kæmpers dyster.
Så red beduinen hen og trak lansespidsen med den døde
hare op af jorden, ikke uden et stolt sideblik til den — jeg
tilstår det uden mindste undseelse — i øjeblikket højst forbløffet
udseende Franker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
