- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
147

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup - Tema: Turkey
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beduinernes politiske stilling; deres inddeling i stammer og deres forhold til Tyrkerne. — De økonomiske betingelser for deres existens. — Den daglige levemåde. — Kvindernes stilling. — Beduinerne på jagt - Rusafas ruiner og historie. — Orientalernes overtro. — Beduinernes mangel på overtro og deres religiøse ligegyldighed i det hele taget. — Deres historiske forhold til Muhammed og til Islam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147
midt på steppen. Disse tyve ere i almindelighed folk, som af
en eller anden grund have måttet flygte fra deres stamme og som
nu sky berøring med mennesker, ligesom alles hånd er imod
dem.« Jeg foreslog Mansur, at vi skulde ride hen og indlade
os med dem, men det vilde han med Orientalerens tilbøjelighed
til at forholde sig passiv, overalt hvor det er muligt, ikke ind
lade sig på. Så red vi videre, men jeg kunde ikke lade være
med at tænke på det liv, som en sådan fåretyv i ørkenen må
føre: Altid ene, altid ude, frygtet og jaget, delt mellem sultens
driven fremad og angstens holden tilbage, stillet på dyrets
standpunkt og dog blottet for dyrets legemlige fortrin, savnende
alt menneskeligt og dog menneske. Da vi vare komne et stykke
bort, vendte jeg mig i sadlen og så, at staklerne rejste sig (for
modenlig var det af frygt for os, at de havde kastet sig, i håb
om således at skulle undgå vor opmærksomhed) og vandrede
bort i den modsatte retning; snart vare de kun to små prikker,
og tilsidst forsvandt de fuldstændig på deres usporlige vej hen
over ørkenens grænseløse fiade.
På strækningen fra Palmyra til Tajjibe vare de ruiner, jeg
fik lejlighed til at undersøge, alle af romersk oprindelse, og deres
fortifikatoriske karakter syntes at bestemme dem som led i en
romersk forsvarslinje, indrettet til værn mod Persernes frem
trængen. Nord for Tajjibe begynde mindesmærkerne at fortælle
om andre perioder; det er her den byzantiske kultur, som
har sat sine spor i den nu fuldstændig forladte og til de fri
Anezebeduiner prisgivne ørken.
I en særlig grad steg min forventning, alt som vi mere og
mere nærmede os det gamle Rusafa, en by, hvis mægtige ruiner
kun et par gange have været besøgte af nordfrå kommende
rejsende, men som egenlig aldrig ere blevne fuldstændig under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 6 23:12:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free