Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
hans hjem, hvor lang tid der end kunde gå mellem de gange,
han kom der; og når han begyndte at fortælle derom, kom der
en glans i hans øje og en varme i hans tale som sjældent ellers,
og jeg mindedes de gamle arabiske digte, hvor netop hjemveen
har fået så stærkt og så hyppigt forekommende et udtryk som
næppe i nogen anden literatur.
Det er denne faste tilknytning til hjemmet, som mere end
noget andet har bidraget til at skabe den forholdsvis vidt ud
viklede retsbevidsthed hos ørkenboeren; det sted, hvormed han
er så uopløselig forbundet, kommer ganske naturligt til at stå for
ham som fredhelligt, og den følelse af det nødvendige i at holde
sammen med sine lejrkammerater, som livet i ørkenen ganske at
sig selv medfører, bidrager yderligere til den fordragelighed og
retstroskab, som karakteriserer beduinernes indre samfundsliv.
Vel at mærke, alt dette gælder kun indenfor stammens egen,
snævre kreds; udenfor denne er grænseskellet mellem ret og uret
et ganske andet. Dels den tidligere omtalte grundbetragtning af
den uendelige afstand mellem beduiner og ikke-beduiner, og dels
den enkelte stammes mangel på berøring med de andre stammer
bevirker, at målestokken for det tilladelige, når det gælder
fremmede, er så vidt forskellig fra den, der anlægges overfor
stammefrænder. Den fremmede har, ret beset, slet ingen ret,
undtagen den, gæstevenskabet skænker, og dette er da atter kun
på grund af, at han derved så at sige er bleven foreløbig medlem
af beduinens eget hjem og altså ophører at være fremmed. Ellers
kan man gøre med ham, hvad man vil, og for så vidt gælder
kun den stærkeres ret; at udplyndre ham er ikke blot tilladt,
men udføres handlingen med særlig tapperhed eller raskhed, kan
den endog blive manden til ære. Endnu gælder den samme moral
som hos de gamle nationalhelte fra før profetens tid, hvis gav
mildhed ingen grænser kendte, men som på den anden side anså
overfald paa fredelige karavaner for den mest selvfølgelige sag
i verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
