Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sheikens autoritet. — De retslige forhold. — Udplyndringen af fremmede. — De indbyrdes stammefejder. — Ørkenboernes militære egenskaber. — Deres tapperhed forskellig fra den europæiske. — Hensigten med stammefejderne. — Beduinernes fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
holde stand selv i ugunstige stillinger, er noget, som Semiterne
aldrig have kendt, og hvad de kalde mod, kommer derved til
at afvige meget fra vore begreber. For dem er der ikke nogen
skam i at flygte, når og hvorsomhelst man ikke kan være
absolut sikker på at have overtaget, og er denne betragtnings
måde end ikke meget chevaleresk, så er den så meget mere
praktisk, og ved sammenstød med folk af europæisk race giver
den altid Semiterne en betydelig fordel, idet de ikke bindes i
deres operationer af visse æresbegreber. Der er ingen tvivl om,
at hvis Abd-el-Kader i sin tid vilde have fulgt europæiske
anskuelser og holdt stand på mange steder, hvor han foretrak
en øjeblikkelig flugt, vilde han ikke være bleven Franskmændene
en så frygtelig modstander og hans uafhængighedskamp ikke
kunnet vare den halve tid.
Hos ørkenbeduinerner findes det samme semitiske fællestræk,
om muligt i en endnu mere udpræget grad. Hvad det for dem
egenlig kommer an pa i krigen, har givet sig et udtryk i det
karakteristiske arabiske ordsprog: »At flygte i rette øjeblik, det
er at sejre« (elharab fi waqtih nasr), en udtalelse, der bedre end
alt andet illustrerer deres mere strategisk korrekte end ridderlig
smukke kampmåde. Og man vil have lejlighed til at se dette
bekræftet, både i deres slag mod hverandre indbyrdes og hvor
de ere stillede fjendtligt overfor Europæere; særlig her kommer
det hyænemæssige frem på en made, der må rive en ud af alle
illusioner om ørkenens tapre og dødsforagtende sønner, og tåge
den glorie af deres hoved, som novellistiske rejseskildrere altfor
velvilligt have omgivet dem med.
Kampene imellem stammerne indbyrdes fortsættes stadig, idet
de dels bero på nedarvet fjendskab, dels fremkaldes på ny ved
stedse tilbagevendende årsager af samme art. Undertiden er det
personlig jalousi mellem ledende mænd i de forskellige stammer,
som foranlediger rytterskarernes udrykning, oftere er dog disse
krige at betragte som direkte udslag af den almindelige kamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
