- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
189

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup - Tema: Turkey
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Rusafa til Homs. — Emesas historie. — De syrjænske kristne og deres præster. — Tilbagekomst til Damaskus. — Pilgrimstogets indmarsch. — Pilgrimskaravanerne og deres politiske betydning. — Opbrud fra Beirut

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 89
været at få i byerne, er forlængst ført til Europa, og det, som har
forstukket sig rundt omkring i landsbyerne, er i tidens løb gået
til grunde ved uagtsomhed eller forsætlig ødelæggelseslyst. Jeg
har gentagende gange gjort spørgsmål desangående til khuri’erne,
men altid fået den besked, at det var ikke noget, som de vidste
noget om.
Deri mod kunde de, da de så godt som alle vare ældre
mænd, fortælle om den nyere tids begivenheder, som denne egn
havde været vidne til. Som rimeligt var, koncentrerede disse
erindringer sig om Ibrahim pasha, der jo netop på disse steder
vandt sine første, store sejre over Tyrkerne, og man fik den
bedste målestok for hans mægtige personlighed ved at se, hvor
levende mindet om ham havde holdt sig endnu. Ibrahim pashas
færd er hos alle de gamle i de nordlige synske landsbyer den
begivenhed, som har skabt epoke, og som danner grundlaget for
deres erindrings æra. »Så og så mange år efter at Ibrahim
pasha var her«, eller »så og så lang tid, førend han slog den
tyrkiske hær ved Hama«, ere de stadige udgangspunkter for
beretninger om begivenheder fra gamle dage. — —
Tre dage, efter at vi havde forladt Horns, nåede vi tilbage
til Damaskus, hvis talrige minareter, over hvilke aftensolen
kastede et varmt, rødligt skær, jeg genså med glæde. Der
imod var min hingst, som jeg allerede i løbet af de fem, sex
dage var bleven sjælden gode venner med, øjensynlig mere for
undret end glad ved således første gang at se en stor stad.
Vi kom netop ind igennem Thomasporten ved solnedgang, den
tid på døgnet, da færdslen i en orientalsk bys gader er aller
stærkest; alle de, hvem forretninger eller heden har holdt inde
om dagen, komme nu frem, de handlende begive sig hjem fra
deres boder og håndværkerne fra deres arbejde, men på hjem
vejen er der endnu en del indkøb at gøre til aftensmåltidet, og
på dette tidspunkt er der derfor i gaderne en surren og et
spektakel, som man forgæves vil søge mage til. Intet under
derfor, at min hest, der hidtil havde tilbragt hele sit liv i den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 6 23:12:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free