Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 3 8
tid gentagne gange har været genstand for undersøgelser. Når
disse imidlertid have opvåkt så store meningsforskelligheder, hid
rører dette fra, at hele landets fysiognomi er undergået over
ordenlig store forandringer. Hvert år æder havet sig længere
ind på kyststrækningen rundt om hele havbugten; flodmundinger
ere flyttede og højdedrag ere jævnede ved det stigende vands
magt. De antike forfattere fortælle om de stejle bredder ved
floden Pinaros, bag hvilken kong Darius opstillede sin hær, men
denne flod er nu kun en sumpet bæk, så übetydelig, at enkelte
rejsende endog helt have overset den. Hertil bidrager også, at
selve byen Issus, som ellers vilde have afgivet et godt holde
punkt, er aldeles forsvunden; ikke den mindste søjlestump, den
ringeste overlevering kan fortælle om dens fordums beliggenhed.
Endogså de byer, hvor middelalderens pilgrimme fandt deres
herberger under marschen over land til Palæstinas hellige steder,
have allerede haft tid til at grundlægges, udvikle sig og forsvinde.
Således er det gået Castaboli, således omtrent også Payås, hvor
der nu kun findes en faldefærdig bazarhvælving, i hvilken et
par fattige handlende have opslået deres forkrøblede boder. Kun
naturen er evig den samme med det dybtblå hav og de sne
bedækkede Amanusbjærge og med de kratbevoxede dale omkring
den gamle Demir kapu (d : jærnporten), et fæstningsanlæg omtrent
25 kilometer nord for Payås, der hvor vejen bøjer om ved hav
bugtens inderste hjørne og drejer mod nordvest, og hvis kvader
stensbuer have set både byzantinske hærskarer og midderalderlige
pilgrimme og Ibrahim pashas albanesiske og ægyptiske tropper
passere forbi under sig.
Det er naturligt, at der til flere af de gamle ruiner, som
vidner om den fordums store trafik på denne vej, knytter sig
overtroiske forestillinger; således findes i nærheden af den lille,
maleriske landsby Kurt kulak (o: ulveøre) et gammelt slot, som
kaldes Jylan kalesi (d: slangeborgen), og hvortil der knytter sig
det sagn, at det huser en mægtig drage; hver dag bringe
bønderne mælk, som de henstille som offer, og i den omstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
