Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexandrette. — Sociale forhold i Kilikien. — Historiske minder. — Tarsus og Mersina. — Grækerne i Tyrkiet (Rumier). — På Xenofons hærveje. — De syv soveres hule. — Armenierne i fortid og nutid. — Tcherkesserne; deres modsætning til deres omgivelser. — Kurderne. — Over Tchiftekhân og Eregli til Konja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Varna, hører man ikke om noget saadant fra modpartens side.
Den stadige fremstilling af Tyrkerne som indbegrebet af alt slet og
lastefuldt, som vi finde gængse hos det almindelige folk omtrent
lige ned til vort eget århundrede, hidrører fra Europæernes egen
fanatiske forblindelse og ikke fra de virkelige forhold.
Tyrkerne ere et tolerant folk, hvilket også hænger sammen
med deres egen ringe interesse for religiøse spørgsmål; medens
for den semitiske race religionen er et og alt, forfølger Tyrken
ganske andre, dels politiske, dels personlige formål. Man må
også huske på, at den muhammedanske Orient aldrig har kendt
noget hierarki i egentlig forstand; at suverænen tillige er gejst
ligt overhoved, har haft til følge, at kirken er gået op i
staten som en del, tilmed en forsvindende del af samme, og aldrig
har fået selvstændig politisk betydning.
Også enkeltvis haevde Tyrkerne tolerancens principer; det
kan nok træffe, at man blandt tyrkisk pøbel kan høre skælds
ordet Giaur (fordrejet af det arabiske kafir o: vantro) rettet mod
en fremmed, men den oprindelig religiøse betydning, der ligger i
ordet, vil i de fleste tilfælde ikke engang staa klart for den, der
anvender det; det er blevet et ligefrem skældsord som ethvert
andet, selv om det naturligvis kun anvendes mod ikke-Tyrkere.
Og hvad den blot nogenlunde dannede befolkning angår, kan
man i selskab med dem drøfte religiøse spørgsmål med en ro og
fordomsfrihed, som man savner ved mangen europæisk diskussion ;
selv om Tyrken nok tror, at han har ret, mener han dog altid
at burde høre, hvad den anden har at forebringe; men prøv der
imod her hjemme at komme ud til en repræsentant for den
lavere middelstand, som er oprigtig troende, og prøv en diskus
sion med ham om sandhederne i de forskellige religioner, prøv
at forklare, hvor mange sunde og sande tanker der er i Islam,
og han vil i sin ulogiske selvgodhed og velmente theologiske
iver strax afskære modparten ordet og eventuelt endog begynde
at forsøge på at omvende ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
