- Project Runeberg -  Skiftende Horizonter : Skildringer og Iagttagelser fra et Ridt gennem Ørkenen og Lille-Asien /
276

(1894) [MARC] Author: Johannes Østrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hos pashaen i Konja. — Tyrkisk retspleje. — Tyrkerne som jurister; deres casuistik. — Parallel mellem Tyrkerne og Romerne i hele deres åndsretning. — Tyrkisk literatur, historie og jura; tarvelig poesi. — Tyrkisk sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276
Disse audienser til det menige folk gives altid offentlig, ofte
midt under forhandlingerne med kontorchefer og lignende, og,
som rimeligt er, både undersøgelsen og domfældelsen i sagen er
meget summarisk. »Excellence, « siger den ene, » denne mand
har solgt mig et hus, og nu vil han ikke forlade det før om
flere måneder, skønt det var aftalen, at overtagelsen skulde ske
strax.« — »Har Du noget skriftligt bevis. « — »Ja, excellence. «
— »Hvor er den anklagede ?« — »Her, excellence « (det er ved
sådanne sager klageren, hvem det påhviler at sørge for, at hans
modpart giver møde). »Er dette din håndskrift og dit segl på
dette fratrædelsesdokument?« — »Ja.« — »Nu vel, hvorfor har
Du ikke opfyldt dine forpligtelser ; inden tolv timer har Du
afstået huset, og desuden bøder Du for ulovligt kontraktbrud
fem pund.« Til denne dom er der ingen indvendinger af gøre,
de to modparter forsvinde og give plads for andre klagere.
Det forstår sig af sig selv, at det er væsenlig mindre sager,
som strax kunne undersøges, der blive afgjorte på denne made;
ved større sager foretrækker man at indlede en proces på regel
mæssig vis, og der er det ikke mere pashaens personlige
forgodtbefindende, som bliver det afgørende.
Det er et ikke ringe arbejde, der pålægges guvernøren, ved
at han således skal være alle undersåtternes faderlige formynder,
så meget mere, som hans tid i for vejen kan være optaget nok.
Ganske vist have pashaerne i provinserne ikke nogen vidstrakt
myndighed i meget vigtige spørgsmål; som jeg tidligere har
anført, søger man i Konstantinopel så vidt muligt at drage
afgørelsen fra guvernørerne over til den centrale ledelse i hoved
staden af frygt for pashaernes mulige uafhængighedslyster. I tid
ligere tider vare guvernørerne meget mere uafhængige end nu og
indtog i grunden fuldstændig samme stilling som de persiske satraper ;
de førte endog nu og da krig indbyrdes, og når blot afgifterne
til kronen blev nøjagtig indbetalte, brød sultanen sig ikke om
den slags små uregelmæssigheder, men begunstigede endog
snarere uenigheden mellem statholderne, for at de ved at svække

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orkenen/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free