Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
adskiller sig fra den europæiske ved at have opstående krave og
mangle opslag.
Hvorvidt dette er et fremskridt, kan der være delte meninger
om, jeg i hvert fald slutter mig åbenhjærtig til den anskuelse,
som min gamle ven, boghandleren i Damaskus, forfægtede og i
følge hvilken den europæiske dragt var det mest parodiske,
han kendte. Men selv om de æsthetiske hensyn ere mindre
væsenlige (at den tyrkiske dragt nemlig er klædeligere end den
vesterlandske, vil vistnok alle, både Orientalere og Europæere,
indrømme), så er der et andet moment, som for Tyrkerne er
langt mere skikket til at vække betænkeligheder, nemlig magelig
hedshensynet; hvordan skal man nemlig sidde og gøre sig det
bekvemt, når man har en lang frakke og snævre benklæder på;
det er komisk at se, når sådanne europæisk påklædte Orientalere
komme i besøg hos mere konservative landsmæad, hvor man
altid efter gammel skik og brug sidder på gulvet; de ved slet
ikke, hvor de skulle få plads til deres lange ben, når de ikke
dækkes af den folderige kaftan, og de vil også nødig sætte for
meget knæ i benklæderne; den lade ynde, som hos Orientalerne
karakteriserer også mandens bevægelser, går fuldstændig tabt,
når han har forpuppet sig i civilisationens hylster. Af personlig
erfaring foretrækker jeg langt den orientalske dragt, der føjer sig
så let efter enhver bevægelse og falder så elegant om enhver
skikkelse, men for dem, der regne stive manchetter og sorte
benklæder for übedragelige kendetegn på civilisation, er be
gejstringen for disse ting jo let forståelig; kun to dele er der
af den europæiske klædedragt, som aldrig har vundet og neppe
heller nogen sinde vil vinde indpas i Orienten, men det er da
også de to mest latterlige: den høje cylinderhat og den sorte
kjole.
Endnu mindre tilbageholdne overfor europæiske moder have
kvinderne været, men på grund af den naturlige lighed mellem
kvindedragten på de forskellige steder mærkes dette mindre.
Den del af dragten, hvor tilnærmelsen for deres vedkommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
