Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
Imidlertid vil man næsten aldrig se en beruset person på
gaden; thi så meget har dog hensynet til de religiøse betænke
ligheder formået, at man ligesom om søndagen i Skotland holder
sit bakkanal inden for husets fire vægge. Allerede i »Tusind og
en nats« fortællinger, hvor vinen jo ellers fryder over alle bredder,
fortælles gentagende, hvorledes man hemmelig erhverver sig
den ædle druesaft hos kristne handlende, og endnu går det til
på selvsamme vis. En mindre europæisk handlende i Damaskus,
der havde sin butik i nærheden af kastellet, fortalte mig, at om
dagen vilde de indfødte knap se til den side, den lå, men fra
mørkets frembrud stod døren ikke stille for alle de tyrkiske
officerer og soldater, som kom for at hente en lille hjærtestyrk
ning med hjem til aftensmåltidet.
Officielt derimod bevares den påbudte tilbageholdenhed og
ved en offentlig fest vil der aldrig blive budt spirituosa ; en und
tagelse gør man dog undertiden med champagne; denne drik
regnes nemlig ikke med som rigtig vin og hører derfor til det tillade
lige, omtrent efter samme betragtning, som da min ven, imamen
i Kairo, der ellers var meget streng i dette punkt, en gang lod
sig bevæge til at drikke noget chartreuse, fordi det efter mit op
givende måtte anses for »medicin«, hvorpå han ved alle senere
besøg ikke undlod at forhøre sig, om jeg ikke havde mere af
den grønne medicin, som han forrige gang havde fået af.
Men privat går det som sagt ofte lystigt til, og at Tyrkerne
ikke ere helt uvante med de stærke sager, har jeg oftere fået at
vide ved at iagttage, hvor meget de kunde tåle, inden det
mærkes på dem. Dog heller ikke i rusen fornægte de deres
orientalske værdighed, og der er derfor sjælden tale om vold
somme udskejelser; de sidde hjemme og tømme støt væk det
ene glas efter det andet, indtil de falde om og ikke kunne mere.
Man må imidlertid huske på, at det er kun i byerne, at
kendskabet til stærke drikke har vundet indpas; på landet står
befolkningen næsten på samme standpunkt som beduinerne, der
aldeles ikke kende noget berusende pirringsmiddel, og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
