Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
fra regeringen selv, er det jo ikke så underligt, at man har sørget
for de tyrkiske provinser, førend man er kommen til de af de
fremmede racer beboede.
I Damaskus havde jeg ved personligt bekendtskab med
skoledirektøren lejlighed til at lære en tyrkisk statsskoles indret
ning nøjere at kende. Disse skoler ere alle tillige pensionater;
eleverne bo på skolen, og hele reglementet for deres ophold er
militærisk affattet. Undervisningssproget i disse skoler er —
selv i en arabisk talende by som Damaskus — tyrkisk, og af
andre sprog læres der fransk, engelsk og arabisk; endvidere
strækker undervisningen sig over fag som historie, geografi,
mathematik, anatomi, Koranfortolkning og arabisk og tyrkisk
literaturhistorie. Som man ser, et fyldestgørende grundlag for
en alsidig orientalsk dannelse.
Hvor meget hensyn der tages til disse skoler og deres
gærning, havde jeg lejlighed til at se, da jeg en gang efter ind
bydelse fra hr. Ahmed Feuzi, direktøren, overværede en examen ;
der mødte nemlig pasha’en i Damaskus med hele sit følge som
ved en handling af ren officiel karakter. Selve examinationen for
løb forøvrigt udmærket, uden at det gode resultat gjorde ind
tryk af at være fremkunstlet ved særlige midler, noget, mod
hvilket man ellers ved en saadan lejlighed i Orienten nok kan
have grund til at være på sin post.
Fra disse skoler, der ere statsejendom og nyde et meget
stort offenligt tilskud, går for eleverne vejen dels til de militære
højskoler, dels de forskellige nyoprettede civile uddannelses
anstalter for læger, ingeniører og lignende. Skolerne stå åbne
også for børn af andre religioner, både jødiske og kristne, thi i
modsætning til flere europæiske institutioner som f. ex. den ameri
kanske mission, der i øvrigt virker meget ivrig med skolegærning
overalt i Orienten, holde Tyrkerne meget fornuftigt religions
spørgsmålet ude fra skolesagen; deres ringe grad af fanatisme
bevirke også, at de ikke falde på at benytte skolerne i propa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
