Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagligt liv i en tyrkisk by. — Påvirkning fra Europa. — Softaerne. — Tyrkiske rangforhold. — Civile og militære. — Almindelige højtider: bryllup og begravelse. — Tyrkerne som ægtemænd. — Hvad man lever af? orientalsk ædruelighed. — Religiøse fester i Ramazan og Bairam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Ved selve måltidet går det til uden mange ceremonier; er
der mange gæster til stede, spiser man i hold, og det hele går,
som ved alle orientalske måltider, i en fart; det ene fad bæres
ind efter det andet for et par minutter efter at tages bort tomt,
og selve menuen er affattet med en rækkefølge, som en Europæer
forgæves vil søge at finde mening i; kogt og stegt, sødt og surt,
supper og kager vexle med hverandre i den vildeste forvirring;
det eneste gode, der er ved det, er, at det er hurtigt overstået.
I større huse finde undertiden efter måltidet særlige festlig
heder sted, som f. ex. dans, vel at mærke ikke af de deltagende
gæster, men af dertil lejede personer; at Europæerne kunne
betragte aktiv deltagelse i dansen som en fornøjelse, er noget af
det, der altid har stået som det mest gådefulde for Orientalerne
i de vesterlandske livsvaner, og om baller dele de fuldstændig
Victor Hugos opfattelse om det vanvittige i at
allumer un lustre et tenir la nuit
quelques fous éveillés autour un peu de bruit !
Derimod som skuespil betragtet er dansen ikke at foragte,
og et af danserinder opført intermezzo er en af de fornøjeligste
episoder ved en større fest. Denne dans er dog sjældnere at
sammenstille med vore balletdamers præstationer; det er i reglen
den berømte mavedans, der ganske vist har mere interesse fra
et anatomisk end fra et æsthetisk standpunkt, men som dog kan
være lige så berettiget og lige så lidt forargelig som de cirkus
kunster, et højtæret europæisk publikum altid villigt ødsler sit
bifald på.
Forøvrigt går det i Orienten som i Europa, at mange af de
gamle, smukke skikke, der hørte hjemme ved familjernes høj
tider, efterhånden forsvinde for tidsåndens nivellerende bestræbelser.
Hos rige folk var det i gamle brug, at huset ved brylluper stod
åbent for alle; enhver gæst, velbekendt eller fremmed, muslim
eller vantro, var velkommen og sikker på en venlig modtagelse
og god beværtning. I iooi nats fortællinger høre vi så ofte om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
