Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vejen fra Konja. — Landskabet ved Tuz tchöllu. — Aksheher og Karahissar. — Pasvanskeligheder. — Mine forklædninger: som jærnbaneingeniør, embedsmand i tobakskollegiet og gendarm. — Kiutahia. — Livet på landet i Anatolien. — Oldtidens kulturformer bevarede. — Over Biledjik til Nikæa. — Byens historie og omgivelser. — Ankomst til Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
vil næppe være nødvendigt, at jeg går til mutesarrifen, men
Du kan melde til ham, at Du har fundet mine papirer i fuld
stændig orden. « Derpå et tryk af sporen, et slag med pisken,
og i et spring var jeg ude af khån’ens port og langt ude påvejen,
førend den forbløffede Tyrk fik tid til at sige det mindste. Nu
fik han travlt med at råbe og vinke, men da han var til fods,
var der naturligvis .ikke tale om at indhente mig, og jeg for
uhindret af sted på vejen fra Karahissar.
I Europa vilde den slags drengestreger — thi det ind
rømmer jeg, andet var det jo ikke — sikkert have fået mere
betænkelige følger; der vilde man snart være bleven eftersporet
og indhentet, og derpå tiltalt for respektstridig optræden mod
lovens håndhævere. Men ikke således her i Tyrkiet; jeg er
overbevist om, at min tyrkiske ven har stået og stirret forbauset
efter mig for derpå, når han havde tabt mig af syne, at gå ind
og ganske rolig tåge fat på sin pibe og sin kop kaffe, hvor han
slåp, idet han har diskuteret med de andre, hvad disse Frankere
dog ere for et utålmodigt folkeferd.
Når embedsmændene stillede sig således, kan man vel forstå,
at den menige befolkning havde endnu mere vanskelighed ved
rigtig at komme på det rene med, hvad jeg egenlig var for en,
og hvad jeg rejste for. Fraset pilgrimsrejserne med deres reli
giøse motiver kende Orientalerne kun én fornuftig anledning til
at foretage rejser, nemlig købmandsforretninger , og selv på
pilgrimsfærden ere ofte de merkantile formål de vigtigste; alt,
hvad der ligger ud over de rent praktiske øjemed, er for dem
fremmed og derfor uforståeligt. At man vil ofre sin tid og sine
penge, udsætte sig for en mængde besværligheder, undertiden
for fare, blot for at undersøge nogle levninger af bygninger fra
gamle dage eller lære fjærntboende folkeslags sprog at kende,
det forstå Orientalerne ikke; og hvis man vil vedblive at for
sikre dem, at dette er den virkelige grund, ville de opfatte det
som en uheldig spøg eller som et dårligt opfundet påskud,
hvorunder man skjuler andre ting, som man ikke vil op med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
