Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bedømmelse af, hvad Konstantinopel er, og hvad den gives ud for at være. — Bemærkninger om de farvede skildringer af Tyrkiet og tyrkiske tilstande. — Tilbageblik over de tre kulturperioder, som Orienten repræsenterer: oldtid, middelalder og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Men det er ikke blot på den verdensberømte hippodrom, at
de historiske minder trænge sig ind på beskueren; overalt, hvor
man færdes i Konstantinopel, fra de gamle mure yderst mod
vest, og til Taksim ved Peras yderste ende støder man på
erindringer fra tidligere perioder, snart fra de tider, da »de
grønne« og »de blå« kæmpede om overherredømmet, snart fra de
store sultaners regeringer, Sulajman erobreren og Murad IV;
man kommer her — om nogetsteds — til at tænke på Goethes
enthousiastiske udråb om en anden by : Imaginez-Vous cette ville,
ou chaque rue déroule un fragment d’histoire!
Og føj så til alt dette den henrivende natur ved Bosporus’
og det gyldne horns bredder. De gamle græske kolonister
havde i reglen et skarpt blik for de heldige pladser til anlæg
gelse af nye byer, men sjældent have de gjort et lykkeligere
greb end ved valget af denne plet til grundlæggelsen afßyzantion.
Med bekvem forbindelse til alle sider ligger denne by som et
bindeled mellem tvende verdensdele og mellem tvende have midt
i en af de vidunderligste egne, jorden kan opvise; af alle dem,
der have haft det og det at udsætte på Konstantinopel, har dog
ingen endnu vovet at angribe Bosporus’ udødelige skønhed. —
Når den fremmede let får et mindre rigtigt blik på de indre
forhold i Konstantinopel og antager byen for at være mere
tyrkisk, end den i virkeligheden er, hidrører dette fra den selv
følgelig stærke indflydelse, som det i antal svage tyrkiske ele
ment, embedsstanden og armeen, får på alle områder. Særlig er
garnisonen en bestanddel af byens befolkning, som man med
nødvendighed må lægge mærke til ; Konstantinopel rummer nemlig
omtrent 15,000 mand af alle våbenarter, som både ved deres
duelighed og hele ydre udgøre den tyrkiske armes kærne. Det
er disse soldater, som med så megen éclat paradere i de store
optog, når sultanen om fredagen kører til moskeen under den
store højtidelighed, der kaldes selamlik, og ved lignende lejlig
heder. Og når man ser disse brillante soldater i deres prægtige
og vel holdte uniformer, skulde man ikke tænke sig, at de til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
