- Project Runeberg -  Orla Lehmann : en Mindetale 1871 /
3

(1871) [MARC] Author: Carl Ploug
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blevet saameget desto mægtigere under ham, som han
ikke yndede Adelen. Det var nu Synd at sige, at dette
Bureaukrati var tyrannisk eller brutalt; tvertimod, det
var i Reglen humant, mildt og velvilligt mod Alle, der
bøiede sig under det og søgte dets Bistand eller
Beskyttelse. Men det led ikke Modstand, ikke Kritik,
ikke Dadel, og det var intet Under, thi i en
Menneskealder havde her ikke været Spor af en fri Presse.
Forordningen af 27de Septbr. 1799 havde tilintetgjort
Trykkefriheden — saa troede man; i hvert Fald havde den
skræmmet Oppositionen ved sine haarde
Straffebestemmelser. De frisindede Mænd, der ikke vare blevne
landflygtige, havde enten fundet anden Anvendelse
for deres Evner, eller skumlede nu kun i Krogene, men skrev
ikke, i hvert Fald ikke om Politik. »Statstidenden«;
»Dagen« og Stiftsaviserne udgjorde den politiske Presse,
og hvert af disse Blade havde, skjønt det var temmelig
overflødigt, en Censor til at passe paa sig. — En ny
Kraft var kommen ind i Regeringen med Poul Stemann,
der havde mere Karakter end det øvrige Bureaukrati
tilhobe og tog med de samme Jernhænder paa de
forsømmelige eller uredelige Retsbetjente og paa
Gammel-Lutheranerne, der ikke vilde føie sig efter den i
Statskirken anerkjendte Rationalisme. I Blindhed for Tidens
Krav kunde han maale sig med Kongen selv.

Og nu Folket! Det befandt sig ganske vel under den
bestaaende Tilstand. Det morede sig om Sommeren paa
Dyrehavsbakken og i Frederiksberg Have, hvor den
kongelige Familie seilede om i de mudrede Kanaler, og om
Vinteren i Klubberne — der vare mange flere end nu -
og i Theatret ved Oehlenschlagers Tragedier og Heibergs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orlalehm/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free