- Project Runeberg -  Orla Lehmann : en Mindetale 1871 /
12

(1871) [MARC] Author: Carl Ploug
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men benviste til sit »aabne Brev«, der kun lovede Reformer
i Forvaltningen; men det store Udbytte, der var
vundet ved Lehmanns og Studenternes dristige Skridt,
det var, at nu var den offenlige Diskussion om
Forfatningsspørgsmaalet fri; nu kunde det drøftes i Pressen
som i Stænderne, uden at Nogen udsatte sig for Dr.
Dampes Skæbne. Saavidt man veed, var Kongen i nogle
Dage ubestemt, medens den ene konstitutionelle
Hyldings-Adresse indløb efter den anden; men Ørsted, hvem
han havde tænkt paa at betroe Forfatningens Omdannelse,
enten forstod ikke Kongen, eller turde ikke paatage sig
Ansvaret. Saa vendte Kongen sig til Stemann, som kun
havde det gamle Raad: »Slaa ned for Fode, til de holde
Mund«. Den gode Stad Korsør var saa uheldig først
at komme med sin Adresse, da dette Raad var bifaldet,
Kongens Svar var meget unaadigt og sigtede ganske
tydelig Lehmann for at være Forfatter til alle disse
Adresser. Deri gjorde Kongen ham dog utvivlsomt Uret;
men ganske vist havde han underhaanden virket hvad
han kunde for at de fremkom.

Tronskiftet fremskyndede et andet Skridt, der var
forberedt til at skulle skee noget senere. Ved Udgangen af
1838 havde Lehmann og Giødwad forladt
»Kjøbenhavnsposten«, der fra nu af lededes af Grüne, og derpaa
forenet sig med David, Baltazar Christensen og Wessely
om fra 1ste Januar 1840 at udgive et nyt Dagblad, der
skulde tage Navn efter Davids Ugeblad. Giødwad, der
skulde være Redaktionssekretær ved det nye Blad,
tilbragte denne Vinter i Paris; men Lehmann satte med
den Villiekraft, han raadede over, naar det kneb, Alt
i Bevægelse, for strax at skaffe den konstitutionelle Sag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orlalehm/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free