- Project Runeberg -  Orla Lehmann : en Mindetale 1871 /
15

(1871) [MARC] Author: Carl Ploug
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omhu for Bondestanden. Sagen gik til Høiesteret, og
Lehmann besluttede at forsvare sig selv. Den kom
for i Januar 1842, og hans Forsvarstale, der
foreligger trykt, er hans mest glimrende Veltalenhedsværk;
men den friede ham ikke. Han, der som Barn havde
været Fru Sophie Ørsted, født Oehlenschlägers,
Kjæledægge, der som Yngling havde været en yndet og
afholdt Gjæst i mange høie tydske og danske
Embedsmænds Huse, var nu bleven den af Kongen og
Regeringsmændene mest frygtede Person, den gode gamle
Ordens uforsonlige Fjende, aandelig talt en fuldstændig
Oprører. Høiesteret kunde ikke være upaavirket af denne
lidenskabelige Stemning og dømte ham uden Præmisser
til 3 Maaneders Fængsel. Men ved Skæbnens
sædvanlige Ironi blev denne Ydmygelse netop hans Ophøielse.
Hans Sag fulgtes med den mest spændte
Opmærksomhed, en stor Menneskemasse ventede paa Trappegangen
og i Gaden paa Dommens Afsigelse, fulgte ham fra
Retten til hans Hjem og yttrede trods Politiets
Modstandsforsøg sin lydelige Deltagelse og Hyldest. Hvad
han ikke alt havde været Dagens Løve, saa blev han
det nu. Hans Portrait ophængtes, ikke blot i alle
Konst- og Boghandleres Vinduer, men i mangfoldige Dagligstuer
og Sovekamre, og det sattes paa Tobakskarduser og
Chokoladepapirer. Breve, Blomster, al Slags
Foræringer, broderede Sofapuder i en foruroligende Mængde,
strømmede ind i Fængslet. »Almensikkerheden« blev et
Valfartssted for hele Kjøbenhavns dannede og liberale
Befolkning. Derinde bag Jernstængerne sad han paa en
Trone, mere stolt og mere vei tilpas, end Kongen paa
sin. Stakkels Christian den Ottende havde villet tugte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:14:38 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/orlalehm/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free