Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regeringshandling blev, som det sømmede sig, og som
det tilkom ham, givet af Lehmann paa Skydebanen den
28de Mai. Der var det, at han, hilset med umaadelig Jubel,
kastede Schleswigholstemerne Feidehandsken i Ansigtet
og første Gang gav den følgende Tids Feltraab:
»Danmark til Eideren«! Denne Tale, der vel var stolt, og,
om man vil, truende, men hvori hvert Ord kun var det
naturlige Svar paa de tydsk-schleswigholsteinske
Udæskninger og Admiralstatsplaner, den var det, vore
elskværdige Modstandere i Hertugdømmerne tillod sig at lave
helt om, for bedre at kunne bruge den til Agitations middel.
Fra dette Øieblik af var deres Had og Harme rettet mod
Lehmann fremfor alle andre Danske. Han var borte, i
Italien, og ifærd med at forlove sig, da den positive
Side af Nationalitetssagen, den nordiske Enhedstanke,
blev draget frem ved det første Studentertog 1843. Men
han var tilligemed Grundtvig paa Skamlingebanke 4de
Juli 1844, hvor de Begge talte alvorlige og styrkende
Ord til Nordslesvigerne, men hvor dog især Laurids
Skaus berømte ironiske Ligtale over den danske
Nationalitet vakte dem til Selvvirksomhed. De veed Alle, at
han ogsaa var tilstede i Christiansborgs Ridehus den
24de Juni 1845, da han, henreven af sin Begeistring,
førte Skandinavismen vel langt et Spring ud i
Fremtiden; thi endnu — 25 Aar efter — er jo Tiden til hint
Forbund og ubrødelige Fostbroderskab mellem Nordens
Folk ikke kommen. Denne Tale indbragte ham en ny
Generalfiskalaktion og Suspension fra Advokaturen, og
neppe var det overstaaet, før hans Hustrues Sygdom
førte ham igjen til Italien, hvor han dog ikke tabte
Traaden i Hjemmets Begivenheder. Han savnedes da mindre;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
