Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orla Lehmann. En Mindetale, holdt ved Afsløringen af hans Marmorbuste i Studenterforeningen den 30te Januar 1871.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldt og stærkt paa alle en Plantes Dele; medens nogle
udfolde sig hurtig og helt, voxe andre langsommere, og
nogle førkrøbles maaske. Det gjælder da fornemmelig
om dem, hvis Udvikling drives stærkt frem i en enkelt
Retning, at de i andre komme til at staa tilbage. Men
det er ubilligt at forlange, at den, der har udviklet en
glimrende Dygtighed i at føre Rytterangrebet mod
fjendlige Kolonner, skal befinde sig vei i en beleiret
Fæstnings Kasematter eller paa et Skib i Storm og Søgang.
Der behøves en Sindets Lethed og en fyrig Villiekraft
til hint, et Taalmod og en Koldblodighed til dette, der
saare sjeldent findes forenede. Endelig havde baade
Oehlenschläger og Lehmann modtaget fremmede
Impulser. Hin fik sin Paavirkning fra den tydske Romantik,
der efterlod sine Spor i hele hans Digtning; denne fik
sin Paavirkning fra Frankrig, og den var ogsaa tydelig
i hans Tankegang som i hans Tale. Han var voxet op
i Beundring for det store Navn, som atter i 20 Aar har
staaet i Spidsen for Frankrigs Regering; han havde gaaet
i Skole hos dets store Statsmænd og Talere fra
Restaurationen og Julikongedømmet; han havde altid betragtet
Frankrig som den politiske Udviklings Vugge og de
mindre Nationers faste Støtte; han elskede det næsten
som sit andet Fædreland og satte al sin Lid til det.
Hvad Under da, at han, hvis politiske Bevidsthed og
Kald var vaagnet, da den trefarvede Fane seirrig vaiede
fra Parises Barrikader, ikke kunde taale at see den
sænket i Nederlag og Skam. Da Solen fra Austerlitz
sluktes ved Sedan, bøiede Lehmann sit trætte Hoved;
da brast hans Hjerte.
Mine Herrer! Det er umuligt at overskue Følgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>