- Project Runeberg -  Indberetning til Grosserer-Societetets Komité angaaende Forholdene i Østasien /
5

(1900) [MARC] Author: Hans Niels Andersen - Tema: Business and Economy, India, China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelen mellem Europa og Østasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 Faktorierne afløstes af Handelshuse, som oprettedes i Indien, i Traktathavnene i Kina og i Japan eller i Kolonier, tilhørende europæiske Nationer, og Filialer af disse Huse oprettedes igen i de store Handelscentrer i Europa. Eller det omvendte fandt Sted, idet de europæiske Handelshuse oprettede Filialer paa de oversøiske Pladser. Saadanne Varer, som egnede sig til Forhandling i Østen, opkøbtes da af de korresponderende Huse i Europa, der atter igen forhandlede Østens Frembringelser paa det hjemlige Marked, medens det omvendte Forhold fandt Sted paa de oversøiske Pladser. Da denne intime Forbindelse mellem Handelshusene i Europa og Østen medfører, at Varer, bestemte for Markedet i Østen, opkøbes her i Eu- ropa, lader jeg medfølge en Fortegnelse over de vigtigste Firmaer paa de Pladser, hvorom der her tales, samt en Angivelse af nævnte Huses Filialer resp. Agenter i Europa. En saadan kan nemlig faa den største Betydning for eventuelle danske Eksportører, der ønsker at træde i direkte Forbindelse med de større Eksportfirmaer, ligesom det ogsaa vil lette den direkte Import at træde i Forbindelse med nævnte Huses Afdelinger (Hovedkontor resp. Filial) i Europa. Det maa imidlertid anses for givet, at de i Europa etab- lerede Eksportfirmaer have deres egne Forbindelser og Kilder, hvorfra de er- holder deres Forbrug af Eksportartikler, og man kan endvidere med Sikkerhed gaa ud fra, at saadanne Kilder fortrinsvis søges i Hjemlandet, maaske netop med Undtagelse af de Tilfælde, hvor de hjemlige Firmaer endnu ikke ere i Stand til at optage Konkurrencen med de større udenlandske Specialfabriker, og endelig ere disse Forbindelser som Regel aarelange, deres Varer indarbejdede og nyder et godt Navn i Østen. Det kunde saaledes synes temmelig vanskeligt for danske Fabrikanter og Eksportører at finde Afsætning paa Østens Marked, og det kan heller ikke nægtes, at Sagen har sine Vanskeligheder. I vore Dage kan vel imid- lertid al Handel og Omsætning saavelsom Storkøbmanden i hans Forhold hertil kaldes international, og den første Betingelse for at kunne deltage i den her omtalte Handel vil derfor være at kunne konkurrere saavel med Hensyn til Kvalitet som Pris, idet det i de fleste Tilfælde vil være meget van- skeligt for ikke at sige umuligt at formaa de fremmede Huse, der dominerer Eksporten, til at optage og indføre nye Varer, der jo maa sælges paa Bekost- ning af Omsætningen af Varer fra deres ældre Forbindelser, naar der ikke l i g e f r e m b y d e s d e m s t ø r r e p e k u n i æ r e F o r d e l e v e d S a l g e t . E n Undtagelse herfra er dog de Varer, som Danmark allerede eksporterer, og som for en stor Del ere ejendommelige for os og allerede have vundet Anerkendelse paa Verdensmarkedet. Hvad jeg derimod i det foregaaende navnlig har haft for Øje, er den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 13 03:53:10 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ostasien/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free