- Project Runeberg -  Indberetning til Grosserer-Societetets Komité angaaende Forholdene i Østasien /
15

(1900) [MARC] Author: Hans Niels Andersen - Tema: Business and Economy, India, China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelen mellem Europa og Østasien - Straits Settlements

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15 varer, som indføres fra Europa og de andre industrielle Lande, tilbage til de Distrikter, hvorfra de modtager deres Produkter, og afsætter Varerne der. Med Undtagelse af enkelte mindre Detailudsalg maa Europæeren saa- ledes siges at være interesseret i Handelen væsentlig som Storkøbmand eller Grossist og hovedsagelig at betjene sig af Kineserne som Mellemmænd. Ved Siden af Kineserne kommer naturligvis ogsaa andre Folkestammer i Betragt- ning, omend i ringere Grad, saaledes I n d i e r n e, der særlig befatter sig med Importen f. Eks. af trykkede Klædevarer, Bomuldsvarer, Husgeraad og de forskellige Artikler, der sammenfattes under Begrebet »fancy articles«. De have paa forskellige Pladser i Straits Settlements smaa Udsalg og gør en temmelig betydelig Forretning. I Almindelighed ere saadanne Indieres Soliditet imidlertid af en temmelig tvivlsom Beskaffenhed, og der gives egentlig kun faa iblandt dem, med hvilke Europæeren kan arbejde med Tillid. Den Kredit, der af Europæerne indrømmes Kineserne, er forholdsvis langt større, men naturligvis løber Europæerne her som overhovedet i hele Forretningsforholdet med »natives« (hvorved betegnes alle ikke europæiske eller amerikanske Folk) en meget stor Risiko. Salget af industrielle Frem- bringelser fra Europa sker paa Basis af en Kredit paa 3 ä 6 Maaneder, under- tiden endnu længere; dette er en af de væsentlige Grunde, hvorfor Fabrikan- terne i Europa ikke kunne arbejde direkte sammen med Kineserkøbmændene, idet de aldrig ved, hvorledes disses finansielle Forhold i Virkeligheden ere. I Singapore og Penang findes intet, der ligner vor Firma-Registration, og som Følge heraf er det meget vanskeligt at faa bestemt Kendskab til de enkelte Firmaers Betalingsdygtighed; desuden kan disse »native-firms« hyppig undergaa væsentlige Forandringer, hvorved den hidtil indrømmede Kredit bliver en ganske anden. Alle Varer, som Europæerne køber af Native-Firmaer, maa derimod betales kontant, hvoraf det altsaa fremgaar, at den indfødte Købmand i større eller mindre Grad kun arbejder med de europæiske Firmaers Penge. Der gives selvfølgelig Undtagelser herfra, f. Eks. ved Artiklen »Gutta«, hvis Køb og Salg kræver meget betydelige Summer. De Kineserkøbmænd, der handler i nævnte Artikel, ere formuende Folk, men selv overfor saadanne maa der stedse anvendes stor Forsigtighed. Ved Modtagelsen af de købte Produkter maa de europæiske Firmaer ved Hjælp af deres Funktionærer stedse udøve den skarpeste Kontrol; det hænder nemlig ikke sjældent, at Sække med Peber kan indeholde en Fjerdedel Snavs, endvidere, at Horn fyldes med Ler i Spidserne for at forøge Vægten, at Gutta indeholder store tunge Sten — og andre lignende Bedragerier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 13 03:53:10 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ostasien/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free