25 Angaaende Statistik over Eksporten af de enkelte Artikler henvises til medfølgende Tabeller. — Af samtlige Eksportartikler staar Ris og Teaktræ som de to største og vigtigste Produkter. R i s . I M a j M a a n e d , n a a r R e g n t i d e n b e g y n d e r , s a a s R i s e n m e g e t tæt i Hede, og her henstaar den saa til i Juli, til hvilket Tidspunkt Markerne ere oversvømmede med ca. G Tom. Vand. — Den bliver da plantet ud i smaa Buske eller Totter med ca. en halv Alens Mellemrum. Risen gror nu meget hurtigt, og allerede i Begyndelsen af September ere Markerne helt grønne, og den daglige Regn, Solen og den fede Jorbund gør nu hver sit til at udvikle og modne Risen. — Høsten indtræffer i November og December, og naar det til Familiens Ophold nødvendige Kvantum er indsamlet og hengemt, om- byttes Resten med de Varer, Kineserkøbmanden bringer derop, eller med Penge. I de Egne, der anses for usikre, det vil sige, hvor kontante Penge er en Fristelse for de Indfødte, gør en anden Betalingsmethode sig gældende, nemlig med tynde Guldplader som almindeligt Papir til en Værdi af ca 10 til 25 Doli., der anbringes mellem Baadens Beklædning og Tømmeret. Disse Plader ere som Regel indførte fra Hongkong, hvor der findes 3 næsten af hele den Ris-handlende Befolkning kendte Kineser-Firmaer, hvis Stempel er paaført Guldpladerne for at bevidne deres Ægthed. Jo bedre Rishøsten har været, des mere stiger følgelig de Indfødtes Købedygtighed, og det vil saaledes ses, at Rishøstens Udfald spiller en uhyre Rolle for hele Landets Befolkning. Den allerstørste Del af Risen, som samles fra hele Menamdalen fra hver lille Bæk og Kanal, der munder ud i Hovedfloden, føres dog til Bangkok i Tusin- der af smaa Baade, hvor den opkøbes af Rismøllerne, for derfra atter at blive udskibet til Kina, Japan, Singapore og Europa. — T e a k . T e a k s k o v e n e f i n d e s i d e t n o r d l i g e S i a m m i n d s t c a . 3 5 M i l Nord for Bangkok og udstrækker sig i nordlig Retning til omtrent 20° N. B., indenfor hvilken Zone Teaktræet maa siges at høre hjemme. De Træer, som gror paa Bjergskrænterne, ere bedre end de, der gror paa lavere Grund. — B e h a n d l i n g . B a r k e n g e n n e m h u g g e s i e n R i n g e t P a r F o d f r a Grunden, og saaledes maa Træet staa og tørre i 2 Aar, før det kan hugges til den Tid er Barken falden helt af, Grenene rækker tørre og hvide i Vejret, og Stammen kan flyde, hvilket den ikke vilde kunne, saafremt den var hug- get paa et tidligere Stadium. Træet slæbes nu af Elefanter ud i den nær- meste Kanal og føres videre til en af Hovedfloderne eller selve Menamfloden. Denne Transport er paa de fleste Steder meget lang, enkelte Steder ca. 7 Mil (danske) eller endnu mere, og kan Træet naa en Hovedflod i Løbet af 3 Aar, efter at det er ringet, maa det i Almindelighed kaldes godt. — Paa meget