Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 —
lenet dem med saa megen Anstand, at de nogenlunde kunne gøre sig
gældende overfor den yngre Generations langt større Pragt.
Harsdorff opnaaede desværre ikke selv at udføre Bygningens indre
Udsmykning. Da det udvendige var færdigt i 1779, var den bevilligede
Byggesum betydelig overskreden. Finansforholdene krævede Sparsom-
melighed, Arbejdet stilledes i Bero. Først i Aarene 1821—25 blev det
fuldført efter Harsdorffs Tegninger under Ledelse af Slotsbygmesteren
C.F. Hansen. I Udformningen af de forskellige Led er Harsdorff i alt væ-
sentligt bleven fulgt, men ved Valget af Materialerne er der blevet fore-
taget store Afvigelser. Harsdorff havde saaledes kun tænkt sig Lofterne
og Hvælvingerne udførte i hvid Stuk; Væggene, Pilastrene og Søjlerne
skulde have været af Marmor. Hansen har overalt benyttet det først-
nævnte Materiale. Skønt der sikkert vilde have været opnaaet en rigere
Virkning om den oprindelige Plan var bleven fulgt, saa er det dog en
stor kunstnerisk Glæde, man føler ved at træde ind i dette Rum; dets har-
moniske Inddeling, den smukke Maade, hvorpaa Kuplen bæres af de fire
store Buer, den Klarhed og Elegance, som præger Profilerne i Gesim-
serne og de øvrige Detailler, og den Ro og Højhed, som er over Helheds-
virkningen, tager Beskueren fangen.
Ogsaa i det Ydre har dette Arbejde betydelige Fortrin. Den Maade,
hvorpaa Taget med sin Kuppel former sig over det Indre, er ikke alene
ejendommelig og rationel ; sammen med Facadernes mægtige Murflader
giver den Bygningen det strenge individuelle Præg, som kan savnes
i Barokkens og Rokokoens Arkitektur. Er Virkningen end noget tør, er
til Gengæld Bygningens Bestemmelse til Gravkapel velgørende klart
accentueret.
Ved Facaderne til Frederik den femtes Kapel markeres Skellet mel-
lem Harsdorffs og Jardins Kunst. Konsekvensen er bleven mere ubøje-
lig; Arbejdets arkitektoniske Holdning fastere og de antikke Motiver
mere dominerende. Iøvrigt mærkes endnu Begynderens stærke hængen
fast ved sine Teorier. Der var i Harsdorffs Natur et udpræget radikalt
Element, som ikke havde gæret af. Han reagerede voldsomt mod den
tidligere Tids arkitektoniske Ekstravagancer. Det var aabenbart hans
store Drøm at vise, hvorledes der kunde opnaas en fuldkommen skøn
og monumental Virkning alene gennem rene Murflader og storslaaede
Forhold; en Drøm, som maa siges at have forledet ham baade her og
andet Steds til nogen Overdrivelse.
Flere af hans tidligere Arbejder illustrerer dette tydeligt. Den i 1768
opførte Petersenske Jomfrustiftelse paa Amagertorv afgiver et træffende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
