Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 111 —
forsvandt, og hans Fædres Haller forglemte hans Fjed — — men mit
Rygte skal blive tilbage, og voxe liig Morvens Eeg, som løfter sit brede
Hoved mod Stormen, og jubler i Vindens Løb ff,
Skønt Abildgaards Billede er lige saa højstemt som disse Strofer,
har det dog en Efterklang af en marvfuld Poesi. Ossian selv er godt
Abildgaard: Arvehyldningen.
karakteriseret; hans vejrbidte Ansigt er præget af en stærk Selvfølelse.
Skønt Legemet er kroget af Alder, kan det dog ligesom Morvens Eg staa
sig mod Stormen.
Som Helhed er dette et langt modnere Arbejde end Billedet af Filok-
tet; trods Sprogets Voldsomhed er den klassiske Ligevægt bevaret; sam-
tidig er Farveholdningen fyldig; og i Ossians Harpe og Spyd mærkes
den udviklede Smag, som næsten altid præger Abildgaards Kunst.
I sine første Manddomsaar fængsledes Abildgaard stærkt af Sagnenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
