Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 156 —
en ejendommelig Maade af Tidens kobberstukne Portrætter. I Overens-
stemmelse med gammel Skik, og næsten som en Tribut til Arkitektu-
ren, er der saa godt som altid om selve Portrættet stukket en arkitek-
tonisk Ramme. Under Paavirkning af Klassicismen er den bygget over
antikke Motiver, medens selve Portrættet præges af en frisk Naturlighed.
Vare Modsætningerne end store, saa var Evnen til at forlige dem ikke
ringere. Harmonien mellem Ramme og Indhold blev som Regel be-
varet. Men det maa tilføjes, at Buen næppe kunde spændes højere. I
Liselunds gamle Hovedbygning.
det bekendte Stik efter Peter Als” Portræt af Mandelberg synes den
yderste Grænse at være naaet; Forholdet mellem Indhold og Form
nærmer sig i en betænkelig Grad det disharmoniske.
Ogsaa i de i bunden Stil udførte Malerier gør det sanddru og per-
sonlige Syn sig saa stærkt gældende, at en nøjere Samvirken med Ar-
kitekturen er ved at briste. Selv gennem Abildgaards Kunst anes det.
Pauelsens Billeder i Spisesalen i Moltkes Palæ ere dog særlig beteg-
nende. Der er en smuk Harmoni over Runimet, men Grænsen er naaet;
havde der i Malerierne blot været en ringe Del mere »holden sig kun
til Naturen«, vilde Sammenspillet være bristet. De afgørende Skridt
vare dog forbeholdte Fremtiden, og de bleve tagne meget jævnt.
Naar Ingemann taler om »Idyllen under Christian den Syvende«,
passer det i en særlig Grad paa Overgangstiden ved Aarhundredskiftet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
