Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
har fremstillet ham saaledes. En gammel Anekdote, som
Sacchetti fortæller om Giotto, bekræfter denne Formodning
og klargjør desuden den Opfattelse af Joseph, som kommer
frem i dette Billede. Anekdoten beretter, at Giotto i Selskab
med en Del andre efter et Besøg paa S. Gallo vendte tilbage
til Florens forbi S. Marco og Servitternes Kirke, hvor de
som sædvanlig saa paa Malerierne, da en af dem, som særlig
havde set paa en Freske af Marie med Joseph ved sin Side,
udbrød: »Hvor kan det være, at Joseph altid fremstilles med
saadant et melankolsk Ansigt?« Hvorpaa Giotto svarede:
»Er det ikke naturligt «?
Crowe og Cavalcaselle*), som fortælle denne Anekdote,
drage dens Paalidelighed i Tvivl, idet de synes, den staar
i Modstrid med den dybe, alvorlige Kristentro, som lyser ud
af Giottos Billeder; men mon den gjør det? Mon ikke enhver
sund, naturlig Kristen, naar han skal være ærlig, maa
erklære sig enig med Giotto? Rembrandt, der i den senere
Del af sit Liv var en oprigtig Kristen**), viser en lignende
Opfattelse i en lille Radering, hvor man ser Marie sidde i
en Stue og pusle med den spæde Kristus, medens Joseph
staar udenfor og sørgmodig kiger ind gjennem Vinduet.
Det gaar imidlertid med Kunsten som med Blomsten:
naar den staar i sin skjønneste Udvikling, er dens Tid snart
*) Crowe & Cavalcaselle: A new history of painting in Italy, vol. I. S. 315.
**) K. Madsen: Studier fra Sverig. S. 69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
