Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man ikke i dette Billede og heller ikke i Masaccios andre
Værker, ikke engang i hans Freske af Legenden om Skattens
Mønt, der dog udmærker sig ved saa megen Storhed i
Kompositionen og ved saa megen Adel og Ro i hele
Gjennemførelsen.
Som man ikke træffer dette Livspust hos ham, der havde
det varmeste Hjærte af den Tids Mænd, saa finder man det
heller ikke hos nogen af de ovrige; det er en ny Tid og et
nyt Livssyn, der er opstaaet, man vandrer ikke længere i
Fredens og Herlighedens Have, man er som Adam og Eva
dreven ud af den. Vil man nærmere klare sig Forskjellen
mellem den gamle og den nye Tid, saa mindes man følgende
Strofer hos Dante i Paradisets 19de Sang*).
»»Han«, lød det, »som lod rundt sin Passer gange
»Ved Veriens Grændseskjel og aabenbared
»Os mange Ting i den og skjulte mange,
»Har ei sin Kraft afpræget og bevaret
.Saadan i Verden, at hans Ord ei throne
Høit over den ’opløftet og forklaret.
Det vidner han, al Skabnings stolte Krone,
»Han, som ei vented efter Lysets Straale,
»Og faldt umodnet, for sin Trods at sone.
»Og deraf ses det, at for trange Skaale
»Er alle mindre Væsner for det Gode,
»Der ene selv sit eget Selv kan maale«.
Ved ham, .som lod rundt sin Passer gange , menes Gud, som
har skabt Verden og draget dens Grænser, og som vel har
afpræget sin Kraft i den, men dog ikke anderledes, end at
det store Verdenshele med alt, hvad det indeholder, kun er
ufuldkomment og endeligt, saa den uendelige Skabertanke,
*’ Molbechs Oversættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
