Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
at skabe en saadan. I sine Prædikener talte han for
Indførelsen af en Republik paa bredt demokratisk Grundlag;
den blev snart bragt i Stand og dens Styrelse indrettet efter
Savonarolas Forslag. Selv vedblev han stadig i Kraft af sin
Personlighed at være Byens højeste Autoritet, og gjennem
sine Prædikener var han den egentlige Styrer af Staten;
hvad han talte for blev snart bragt frem. Mægtige vare de
Forandringer, han hurtigt fik gjennemført. Domstolene og
Skattevæsenet blev retfærdigere ordnet, der blev givet
udstrakt Amnesti, Aager blev undertrykt, og han fik indrettet
en almindelig og billig Laanekasse. Jøderne, som havde
ernæret sig ved at tage blodige Renter, og som ved
Bestikkelser havde søgt at hindre Indførelsen af denne Institution,
der allerede havde været paatænkt under Lorenzo, lod han
udvise.
Selv følte han ingen Trang til den Magt og Indflydelse,
han kom i Besiddelse af; i sin Afskedsprædiken, som han
holdt nogle Aar senere, sagde han saaledes: »Mange Gange,
naar jeg gik ned fra Prædikestolen, tænkte jeg ved mig
selv: jeg vil helst ikke mere tale og prædike om disse Ting,
men holde mig rolig og lade Gud raade. Men naar jeg saa
atter stod heroppe, kunde jeg ikke betvinge mig selv og
handle anderledes. Herrens Ord bleve paa dette Sted som
en Ild for mig, som rasede i mine Lemmer og i mit Hjærte,
og som fortærede mig. Jeg formaar ikke at tilbageholde
den, jeg kan ikke overvinde mig til at lade være med at
tale, jeg føler hele mit Legeme i Brand og min Sjæl
opflammet af Herrens Aand.« Saaledes maa det ogsaa have
været med ham, han saa altfor alvorligt og pessimistisk paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>