- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
100

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

det blevet en tom Deklamation, som viser, at de ikke i
fjærneste Maade have kjendt og have været gjennemrystede
af de Lidenskaber og Følelser, de vovede sig til at
fremstille. De vare ikke som Michelangelo i en ung Alder
blevne revne med af en Savonarolas Prædiken, de havde
ikke som han levet en aandelig og politisk Kamptid med,
de vare derfor heller ikke som han blevne tvungne til at
gjøre deres Valg, om de vilde kæmpe for Aand eller for
Materialisme, og de havde heller ikke set og oplevet de
heltemodige Bedrifter, som havde opmuntret ham og givet ham
Tro til Livet, lige saa lidt som de havde truffet de
uhyggelige Beviser paa Pjaltethed, som saa tit havde vakt hans
Vrede. Men selvfølgeligt, om de ogsaa havde oplevet alt
dette, er det derfor ikke givet, at de havde haft hans varme
Hjærte og hans rige, energiske Aand, saa de som han vare
blevne ildnede og udviklede af det oplevede.

I de betydeligste af Michelangelos Værker danner
Savonarolas Liv og Aand Grundtonen. Stærkest træder det
maaske frem i to af hans Hovedværker: Moses og David.

Moses er fremstillet i det Øjeblik, han er kommen ned af
Bjærget med Lovens Tavler. Han skuer vidt ud i Fremtiden,
han kjender de evige Love, som ingen kan overtræde, uden
at Straffen med Nødvendighed følger; hans Aand har været
til Møde med Almagtens, men nu, da han fyldt med
mægtige Syner atter vender tilbage til Livet, ser han sit Folk
ligge i Støvet for Guldkalven. Indignationen og Væmmelsen
over deres materialistiske Overtro skyder op i ham og betager
ham snart saa fuldstændigt, at han glemmer sig selv og i Raseri
knuser sit dyreste Eje, Lovens Tavler, hvis Tilblivelse har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free