- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
102

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

fyldt ham med saa ren en Glæde, at hans Ansigt »skinnede«.
Naar man lægger Mærke til, hvor træffende det Udtryk af
Kraft og Væmmelse, som præger Moses’ Skikkelse, er givet,
kan man ikke frigjøre sig for den Tanke, at der ligger noget
selvset og selvoplevet til Grund for hans Fremstilling, at
det maa være en Apotheose over de Følelser, han havde
lært at kjende hos Savonarola, og som han selv havde
delt, den vidtskuende Mands Væmmelse over Folkets
lavpandede Given sig under Medicæernes Styrelse i Steden for
Guds og Afskyen for hele dets slaviske Synken ned i
materielle Nydelser.

Ser man paa det andet af Michelangelos Storværker,
paa hans David, saa er Grundtonen her den samme, om det
end er et andet Moment, han har valgt. Der er ogsaa i
David udtrykt Væmmelse ved det store aandløse, der ved
sin Masse vil ødelægge alt ædelt og godt; men medens han
ved Moses særlig dvælede ved den Indignation og Vrede,
denne Følelse affødte, saa lyser Michelangelos eget
Ungdomsmod og Haab ud af David. Denne ser Filister-Jætten,
men frygter ham ikke, han stoler paa sin Gud og sin gode
Sag„ han anspænder sine Evner, Aanden kommer over ham,
og han er vis paa, at han skal sejre over det Kjødbjærg, han
kæmper imod.

Michelangelos Kunst er som ovenfor sagt de store Tankers
og de stærke Følelsers Kunst; som dette præger disse to
Figurer, saa præger det de fleste af hans Værker. Men af
alle de mange Følelser, der besjælede ham, var der maaske
ingen, som havde saa dybe Rødder i ham som
Frihedsfølelsen; der er saaledes sikkert ingen af Verdens mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free