- Project Runeberg -  Thorvaldsen / Manddomsaarene i Rom 1797-1819 /
39

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80 Es

egen Fremtid. I en Brevkoncept, dateret den 22de April uden
Aarstal, men utvivlsomt fra 1802, skrev han til Faderen: »Lad
mig see, at De skriver mig ofte til i den korte Tid, jeg er her,
da det nu nærmer sig den glade Dag, at jeg skal omarme mine
gode Forældre; Gud! hvilken Glæde det vil være for dem!«
Den sidste Sætning lyder lidt underlig. Længselen efter at høre
hjemmefra, og til en vis Grad efler at komme hjem, har vel
været ægte nok. Rom var bleven den store Skuffelse. Men
inderst inde hår han været fortvivlet; Bilterheden skinner
igennem. Forældrene kunde sagtens være glade, naar han
kom hjem og hjalp dem, men for ham selv vilde det betyde
totalt Forlis som Kunstner. Han kunde paa dette Tidspunkt
i alt væsentligt kun henvise til en Række Nederlag. Men skulde
han gøre sig Haab om at slaa igennem som Kunstner, maatte
han ikke give op. Han vidste, hvorledes hans nordiske Au-
toriteter, Sergel og Abildgaard, samstemmede i, at kun i Rom
kunde en Kunstner vokse sig stor og værne sin Storhed. Car-
stens havde indprentet ham det samme, og vendte han sig til
Zoega, fik han det samme Svar. ’Selv følte han saa sikkert som
nogen, at hjemme i Danmark fandtes ikke tilstrækkelig gun-
stig Jordbund for en Billedhugger i større Format. Forholdene
var for smaa. De stærke Aandslivets Strømninger og Bryd-
ninger, som mødtes i Rom, kendtes hjemme kun som svage
Dønninger. Med Bestillinger vilde det blive karrigt, og det
vilde blive saa godt som umuligt at finde Afsætning for Værker,
skabte paa eget Initiativ. I April 1800 havde Thorvaldsen
skrevet til Akademiet: »Jeg ønsker, at blive her saalænge som
muligt.« Paa at faa dette Ønske opfyldt koncentrerede han alle
sine Kræfter. Men Modstrømmen truede med at blive for stærk.
Stipendiet var opbrugt. Haabet om at slaa igennem som Kunst-
ner maatte opgives; der skimtedes ingen Vej frem.

Lykkeligvis kneb det med Pengene til Hjemrejsen. Efter
Samraad med Zoega blev den opsat til Foraaret 1803, saa kunde
Vennerne følges ad, idet Zoega vilde til Kiel for at besøge sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/2/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free