Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SER
»Kjæreste Ven. Fra det Øjeblik De rejste, har jeg hverken Dag
eller Nat fundet Hvile, for jeg troede, De umuligt kunde for-
lade Rom paa den Maade, i Vrede, skønt De jo saae den Sorg,
jeg følte ved at miste Dem. — — De bør have Medlidenhed med
mig, for De ved jo godt, at den første Lidenskabelighed altid
overvælder En, og det var, maaske til mit Uheld, Tilfældet med
mig; glemme Dem kan jeg ikke, min Sjælefred afhænger af
Dem, og et hurtigt Svar vil være mig en stor Trøst — —.«
Af det andet Brev fremgaar det, at Forsoningen er bleven
fuldbyrdet. Begge Breve er skrevet med en tydelig, nærmest
smuk Haandskrift, Sproget er ganske godt, og de orthografiske
Fejl er formentlig ikke flere end sædvanligt selv hos hin Tids
velopdragne italienske Damer.
Forholdet mellem Fru Uhden og Thorvaldsen forblev altid
stormfuldt, men havde dog sine rolige, ja endog lykkelige Pe-
rioder. En af disse har afspejlet sig i en Række inspirerede
Reliefkompositioner, der i 1809 indlededes med »Merkur brin-
ger Bakkusbarnet til Ino«, »Amor saaret af Bien«, »Amor paa
Løven«, og som i 1810 efterfulgtes af »Sommeren«, »Høsten«,
>»Amor og Psyke«, »Amor og Bakkus« samt »Caritas«. Fælles
for disse Kompositioner er, at Barnet spiller en fremtrædende
Rolle i dem alle. Aarsagen til denne pludselige og stærke In-
teresse for Børn er let at paavise. Et Par Aar tidligere, forment-
lig i 1806, var der dukket en lille Dreng frem i Thorvaldsens
Tilværelse; Anna Maria havde skænket ham en Søn. Dette Barn
betog Faderen, blev for ham det store Vidunder, som satte hans
Fantasi i levende Sving. Hvilken Jubel præger ikke den lille
Familiescene »Merkur bringer Ino Bakkusbarnet«, hvilken Øm-
hed hviler ikke over Skildringen af »Amor, der — stukket af
en Bi — søger Trøst hos sin Moder«, og hvor munter, frejdig
og frisk er Guden ikke som den lille Knægt, der rider paa Lø-
ven. Men skønnest har dog Thorvaldsen i Relieffet »Caritas«
formet sin Hyldest til Kvinden som Moder. En finere og sar-
tere, en mere stilfærdig Genspejling af den selvforglemmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
