Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er
Udgifter kommer Modellernes Krav paa kontante Udbetalinger.
Er Virksomheden stor, saa at der samtidig er flere Arbejder i Ler,
Gips og Marmor i Gang, lægges der Beslag paa ret betydelige
Summer, og heri er ikke medregnet de store Beløb, der bindes
i de Værker, som udføres paa Kunstnerens eget Initiativ, og
som ofte maa staa hen i Aarevis, inden en Køber melder sig.
Billedhuggeren H. E. Freund, der fra 1818 til 1827 arbejdede
hos Thorvaldsen, har i et Brev til en Broder regnet med, at det
var nødvendigt at raade over en Kapital paa 10,000 Rdl. for at
kunne holde en halvstor Billedhuggervirksomhed i Gang.
For Canova havde Forholdene i denne Henseende ordnet sig
langt glattere end for Thorvaldsen. Han fandt tidligt indfly-
delsesrige Velyndere, var ung, da han slog igennem og fik store
Bestillinger. Inden Revolutionen med dens mange Omvælt-
ninger havde Canova skabt sig en sikker Position, han var des-
uden Italiener og stod som Landets Søn, ganske naturligt, Lan-
dets Hjerte næst. Thorvaldsen var en Fremmed og begyndte
sin Virksomhed i Italien saa at sige paa bar Bund, under for-
tvivlede politiske Forhold. Hans store Held var, at der, da han
slog igennem med Jason, oprandt en Række fredelige Aar for
Rom. De mange Bestillinger, der indløb til ham ret umiddel-
bart efter Salget af Jason, bragte ham Penge mellem Hænderne;
men han skulde, som antydet, nødvendigvis kunne disponere
over forholdsvis store Beløb. Han maatte stole paa sig selv.
Kom han i pekuniær Forlegenhed, var der ingen, han kunde
vente Hjælp fra. Zoega raadede kun over beskedne Midler,
havde saa at sige kun til Husbehov; og Baron Schubart stod
økonomisk set paa svage Fødder. Thorvaldsen maatte nødven-
digvis passe paa som en Smed, vende Skillingen, inden han
gav den ud. Han blev beskyldt for at være gerrig; og da han
utvivlsomt mest af alt frygtede for at gøre sig bedre, end han
var, vedgik han det gerne under følgende aabenhjertige Form:
»Jeg er bedst, naar jeg er fuld, saa kan jeg give en Papetto
(50 Øre) til en fattig Djævel, ellers er jeg gerrig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
