Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
primitive laa et andet primitivt og dybere gaaende Adskillel-
sens Element. Der var noget i Canovas Kunst, som rent umid-
delbart stod Thorvaldsen imod i Kraft af hans nordiske Afstam-
ning. Medens det falder Sydboen naturligt at give sit Følelsesliv
synligt og stærkt Udtryk, gaar det Nordboen nærmest modsat.
Han søger til en vis Grad at dække over sine Følelser. Sydboen
kommer derfor ofte i Nordboens Øjne til at virke overdreven
og uægte, medens Nordboen kan forekomme Sydboen kold og
ufølsom. Hertil kom en væsensforskellig Livsanskuelse. Ca-
nova var Pavernes Mand; det var ham i Kødet haaret at elske
den Magnificence, som kastede Glans over Pavevældet i dets
Storhedstid. Thorvaldsen var med Liv og Sjæl Republikaner.
Der foresvævede ham et Strenghedens, et Naturlighedens og
Ligefremhedens Ideal, som skulde gøre Livet værd at leve og
hæve Kunsten op paa høje Tinder.
En Sammenligning mellem et Par af de to Kunstneres Hoved-
værker, i hvilke de uafhængigt af hinanden behandler samme
Motiv, saaledes som i deres Venus-Statuer og Gratie-Grupper,
understreger denne dybtgaaende Forskel i deres Væsen. Cano-
vas Venus, der nøje er bygget over den mediceiske, er følsom,
indsmigrende og sensuel, en letsindig Dame, der staar Larm
om. Thorvaldsens er blufærdig og stilfærdig, snarere Moder
Eva end selve Skønhedens og Letsindighedens Gudinde, en
Eva, som intet anende har lyttet til Slangens Tale og nu byder
Adam Æblet. I Thorvaldsens Gratier bunder Skønheden i Li-
niernes fuldendte Rytme og i den klare Fastholden af den
forunderlige Blanding af Mildhed og Strenghed, der er saa ka-
rakteristisk for unge uberørte og uerfarne Piger, der intet ken-
der til Livet og endnu ikke er sig deres egen Individualitet be-
vidst. Canovås Gratier er mere komponerede over Formens
Rigdom end over Liniens Renhed. De ejer Yppighed og Fylde,
dertil en Sødme, som for en nordisk Betragter har en ubehage-
lig Bismag af det for sødlige og smægtende; de er Børn af ”ancien
régime og har ingen Berøringspunkter med det Ideal, som fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
