Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa det have været ham en Tilfredsstillelse at se den originale
Model opstillet i S.S. Luca e Martina Kirken i Rom. Skønt
Pladsen ikke var ideal, kom Statuen til sin Ret. Det skønne,
milde Sidelys, den halvt frie Baggrund lod den udfolde sin
Højhed og Vælde. Desværre blev den ved Kirkens Istandsæt-
telse i 1926 fjernet og tilintetgjort.
Meget beklageligt er det ogsaa, at Vor Frue Kirke en Del Aar
efter C. F. Hansens og Thorvaldsens Død er blevet polykro-
meret. Stærke Farver præger nu Helhedsvirkningen og har-
monerer kun daarligt med C.F. Hansens Arkitektur og Thor-
valdsens Kunst. Særlig uheldigt virker den brutale røde
bag Kristus og den massive gule bag Apostlene. Tidligere var
Alternichens Væg forgyldt, medens Pillerne bag Apostlene var
holdt i en graalig Tone, der klædte Statuernes noget kolde
Marmor.
Blandt de Arbejder, som Thorvaldsen udførte for Vor Frue
Kirke, er der intet, som staar i nøjere Forbindelse med Kristus-
og Apostel-Statuerne, end Døbefonten. Om den var der imidler-
tid ikke truffet nogen Aftale med Kirkekommissionen. Thor-
valdsen udførte den paa eget Initiativ, idet det var hans Agt
at skænke den til Kirken. Ret tidligt synes han at have faaet
Idéen til at lade en Engel række Daabsbækkenet, en Muslinge-
skal, frem. Først tænkte han sig Englen staaende og udførte
den i fuldt Maal. Imidlertid maa han have faaet Underretning
om, at der var foretaget en betydningsfuld Ændring i Kirke-
inventarets Opstilling. Døbefonten skulde ikke længere have
sin Plads i det planlagte Daabskapel, men anbringes foran Al-
teret midt i Koret, omtrent hvor Prædikestolen oprindeligt var
tænkt anbragt. Her vilde en staaende Figur ikke passe. Den
vilde dække for Kristus-Statuen og virke for enstonigt sammen
med denne og de ligeledes staaende Apostle. Et nyt Bevægelses-
motiv var paakrævet. Saa fik Thorvaldsen den geniale Ind-
skydelse at lade Englen knæle. I sin nye Skikkelse anslaar den
en festlig og lys Tone, som han har faaet til at klinge ud i Rum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>