- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
46

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

rue

forberedtes under hans daglige Tilsyn af forskellige Elever
og afsluttedes med, at han selv lagde sidste Haand paa Værket.

Johannes Døber, »Raaberen i Ørkenen«, Vejbryderen i Ka-
melhaarskappen, Ivreren, der ernærede sig af Græshopper og
vild Honning, stod Thorvaldsens klassisk indstillede Menneske-
opfattelse uendeligt fjernt. Hans Johannes-Skikkelse har ogsaa
kun saare lidt tilfælles med den, som de kirkelige Traditioner
har givet Borgerret i Billedkunsten. Thorvaldsens Tagen Af-
stand fra det voldsomme, og hans aldrig svigtende sunde Sans
har været bestemmende. Han har haft som Øjemærke, at Grup-
pen skulde smykke Kirkens Hovedindgang, saa at sige være
Kirkens Velkomst til Menigheden. Johannes Døber vilde her
ikke være paa sin Plads i Egenskab af den vældige Revser, der
slyngede »I Øgleunger« ud mod sine Tilhørere, og som truede
med Øksen ved Træets Fod og med Helvedes Ild. Det er i
Overensstemmelse med sit eget Naturel og Stedets Krav, at
Thorvaldsen har valgt at skildre Johannes som en mere rolig,
mindre nidkær Mand, der er omgivet af en lille Kreds af ty-
piske Tilhørere, hovedsagelig jevne Mennesker, umiddelbare
Sjæle, som trygt finder Hvile i hans Forkyndelse; selv Fari-
sæeren og den Skriftkloge staar andagtsfulde, om end prøvende
overfor hans Tale. Helheden har en Duft af landlig Idyl og
Fred, af umiddelbar Naturlighed; med Markens Liljer og Him-
lens Fugle er der Samhørighed. Nogle af Thorvaldsens mest
inspirerede Grupper danner fremtrædende Led i Kompositio-
nen; til venstre den knælende Moder, til hvis Skulder Barnet
støtter sig, til højre den siddende unge Kvinde og fremfor alt
Gruppen med de to Børn, som er ivrigt optagne af Jægerens
Hund; ogsaa de to Ynglinge, der staar tæt ved Johannes, den
ene grublende, den anden begejstret, bør særlig fremhæves.
Rent kunstnerisk set rummede Opgaven betydelige Vanskelig-
heder. Det trekantede Gavlfelt trak snevre Grænser for Thor-
valdsens Bevægelsesfrihed. At det er lykkedes ham at udfylde
det paa en naturlig og i alt væsentlig baade afvekslende og ryt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free