Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Med Overlegenhed har Thorvaldsen fastholdt, at Fornemhed
er den absolute Naturligheds nære Frænde. Conradins Stilling
er saa ligefrem, som tænkes kan. Højre Haand støtter han til
Hoften, den venstre omfatter Sværdhæftet. Han hviler paa
højre Ben, det bøjede venstre er sat lidt frem. Bevægelsen er
ligesaa enkel som værdig. I hvilken Grad det her er lykke-
des Thorvaldsen at forene Romantik og Virkelighed, træder
slaaende frem ved en Sammenligning mellem Conradin-Sta-
tuen og H. W. Bissens Frederik VI i Frederiksberg Have.
Bissen har laant Motivet til sin med Rette højtskattede Statue
fra Thorvaldsens Conradin. Hans sjette Fréderik har en gam-
mel Mands noget tunge og stive Væsen; Thorvaldsens Conradin
er, skønt en Sagnhelt, en ikke mindre virkelighedstro Skil-
dring af en Yngling med smidigt Legeme og bøjeligt Sind.
I 1836 stod Modellen færdig, og dens Udførelse i Marmor er
formentlig straks sat i Gang. Desværre lykkedes det ikke Thor-
valdsen at faa lagt sidste Haand paa Værket. Marmorstatuen
blev først efter hans Død fuldført af den bayerske Billedhugger
Peter Schoepf. Skønt de sidste levendegørende Finesser under
disse Forhold ikke kunde komme med, gør den sig dog ypper-
ligt gældende i S. Carmine, hvor den har en meget fremtræ-
dende Plads.
At den Romantik, som hviler over Conradin, har virket in-
spirerende paa Thorvaldsen, bekræftes indirekte af hans store
Rytterstatue af Maximilian af Bayern, fuldført 1834. Om denne
Fyrste har Historien kun tørre Fakta at berette. Statuen blev
et dygtigt Arbejde med en monumental Holdning, som ikke
bør undervurderes; men det Element af Friskhed, Liv og Ynde,
som i forskellig Grad udmærker Thorvaldsens Poniatowski-,
Schiller- og Conradin-Statue, savnes her. Noget lignende gæl-
der Byron-Monumentet fra 1831, som i Marmor er opstillet i
Trinity Collegei Cambridge. Thorvaldsen havde ikke Sympathi
for Digteren, der syntes ham lovlig forskruet. Dette har virket
tilbage paa Statuen, noget tilgjort genspejler sig i den. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>