Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
standere søgte at faa Paven til åt intervenere, idet de henviste
til, at S. Luca-Akademiets Præsident skulde deltage i kirkelige
Ceremonier, ved hvilke Kætteren Thorvaldsen ikke kunde gøre
Fyldest. Forgæves. Paven ytrede først: »Er ikke Thorvaldsen
anset for den første Billedhugger i Rom?« og gjorde dernæst
opmærksom paa, at Thorvaldsen, naar hans Tilstedeværelse
ved slige Ceremonier paakrævedes, kun behøvede åt melde sig
upasselig. Iøvrigt sled denne Præsidentværdighed paa Thor-
valdsen. At lede Akademiets Forhandlinger laa ikke for ham.
Den 26. December 1828 fratraadle han Værdigheden og holdt
den af Akademiets Sekretær, Miserini, skrevne Tale. Forsam-
lingen valgte ham umiddelbart herefter til Vicepræsident, men
han havde faaet nok af Akademiet og skal ikke senere have
deltaget i dets Møder.
Mest af alt tog dog Bruddet med Tenerani paa Thorvaldsen.
Et udmærket Portræt tegnet af J. A. Ramboux viser, hvor over-
anstrengt og nervøs han var i Perioden omkring 1830. Hans
Nerver var tyndslidte. Bekymringer angaaende Museumssagens
Forløb tog yderligere paa dem. Hans Mistillid til sine Med-
mennesker tog Vækst. Aarene havde bragt ham mange Skuf-
felser. For at sætte Kronen paa Værket blev, under ganske
særlige Omstændigheder, en Del af hans kostbareste antike
Mønter stjaalet i 1829. Kun faa Mennesker, der alle hørte til
hans nærmeste Omgangskreds, havde haft Adgang til det Væ-
relse, hvori de opbevaredes, Hans opbrusende Heftighed løb
af med ham. Snart viste det sig, at Synderen var en Litterat,
hvem han havde betroet Ordningen af sine Bøger. Men som
Schadow i sin Tid skrev, var Thorvaldsen »au fond« en ædel
Natur. Da det kom til Stykket, vilde han ikke forfølge Sagen
og bringe Stymperen i Ulykke. Denne Mildhed belønnedes
for saavidt, som en Pakke med en Del af de stjaalne Mønter
en Dag blev kastet ind til ham gennem et aabentstaaende Vin-
due. Thiele skriver i denne Anledning, at Thorvaldsen til sine
sidste Dage bevarede et stærkt Indtryk af dette Tyveri, og al
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
