Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 135 —
henrykt over dem. Manden bliver gammel«. Et Aar senere er
Tonen blevet mildere, det kommer frem i et Brev fra 1838 til
Høyen: »Af de Ældre, hvor Thorvaldsen da er den mærkeligste,
seer man af og til Lidt, som giør En godt. Thorvaldsens ung-
dommelige Fantasi slaar En.« Lidt længere henne i samme Brev
skrev han: »Jeg er overbeviist om, at dersom de gode danske
Mænd havde Idee om hvad Thorvaldsens Gave har at betyde,
vilde de ikke saa smaaligt tage i Betænkning at opoffre den
Smule Ribbenssteg eller hvad ellers er der trykker dem, for den
ædle Nydelse at have bidraget til Fædrelandets Fryd og Gavn.
Selv den materielle Værdi, som Thorvaldsens Sager have, er
større end den Sum der tales om. Hvad den Mand endnu giør
for deilige Ting! i Choleratiden har han giort en ung dandsende
Pige, som vidner om hans ungdommelige Fyrighed og nu siden
har han giort flere Basrelieffer, hvoriblandt det han har under
Hænder er meget skiønt: Adam og Eva sidder omslyngede,
den lille Abel sidder paa Adams Knæ og Kain vil rive et Æble
fra ham.« Et halvt Aar senere viser Marstrand dog atter Tæn-
der, ogsaa denne Gang i et Brev til Moderen: »Denne Ubestemt-
hed forenet med en ubehagelig Mistænkelighed. til alle hans
Omgivelser giør ham (Thorvaldsen) ei synderlig behagelig i
Omgang. Han er fordærvet af Smiger. Naar han ikke som
Kunstner var saaledes, at man selv i hans Alderdom maa for-
bauses derover, saa kunde han ellers gaae hiem og lægge sig.
Og saa skal han da have saa mange Tak for Gaven til Fædre-
landet, det giør ham dobbelt udødelig. «
Blid i sin Dom var Marstrand ikke, og Thorvaldsen har heller
næppe fundet sig tryg i hans Selskab.
AtThorvaldsen skulde have været fordærvet af Smiger, stem-
mer utvivlsomt ikke. Den skarpsynede Wagner respekterede,
som alt anført, hans Upaavirkelighed af Smiger. Om hans jævne,
fordringsløse Fremtræden er der mangfoldige Vidnesbyrd. For
Dr. Zeuthen, og sikkert mange med ham, var det, som om de
Danske i »den Gamle« havde en Konsul af højere Art end Tor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
