Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
helt afmægtig i det samme — det var angst og
undseelse og stolthed og fryd paa engang.
Der var en masse folk paa peisestuen den
aften, luften var tæt af tobaksrøg og mados, og
folk snakket øredøvende høit; men det var lige
som saa langt borte. Otto havde sat sig lige
overfor mig. Han havde knappet op Nansen
jakken sin; han havde en blaa flonelskjorte under
med blød krave. Han var varm og lidt forpustet.
Det var ligesom jeg blev ræd og ikke turde se
paa det glimt af hans hals nedenfor struben, men
jeg kunde ikke lade være at skotte — saa saa
han paa mig —. Og vi slåp ikke hinandens
øine og sagde ikke et ord.
«Skaal da, Marta," sagde en af damerne.
,Aa undskyld —," sagde jeg forfjamset og
blev rød. —
Da vi kom ud, sagde Otto med underlig tyk
stemme — han havde ikke talt til mig, siden vi
gik fra byen:
w Sæt Dem, skal jeg dra Dem."
Vi kom til Frognersæteren, og han satte sig
bag paa kjælken. Da jeg lagde mig tilbage hos
ham, følte jeg det, som jeg gav mig over, helt
og holdent. —
Vi skiltes fra de andre ved Sporveisgaden.
Jeg skal følge frøken Benneche hjem," sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
