Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
faar man alligevel her i livet i forhold til, hvad
man fordrer. De unge, de er ensidige; for dem
er der bare en vei til saligheden, og duer de
noget, saa gaar de den; siden faar man øie paa
saa mange veie, — man synes, den ene kan
være saa god som den anden — saa sætter
man sig og lar fem være lige. Det er godt at
ha tolerance og forstaaelse at skylde paa, naar
man ikke gidder gjøre noget med livet mere;
men det er ensidigheden og egensindet, der
naar noget, for det vil noget, og det er ung
dommen. —
20. juli 1902.
Idag sendte jeg første gang gutterne fra mig;
de skal være hos tante Helene en maaned. De
var saa søde i sine nye blaa norfolkjakker med
mange lommer, som jeg har syet til dem.
Efterat vi havde faat dem paa toget, reiste
Ingrid og jeg op til Otto. Jeg maatte vise ham
tuppen, hun var altfor deilig! Hun maatte jo
trøstes lidt, hun som ikke skulde reise, og saa
fik hun ha paa rosenkjolen og røde sløifer i sine
blanke, kobberrøde krøller. Hun er rent til at
spise op, saa skjær i huden — det er næsten
ikke til at holde op igjen, naar man først be
gynder at kysse den lille hvide halsen, som blir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
