Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Det var noksaa sent, og solskinnet var helt
gyldent oppe i aaskanten. Af og til faldt der
et solstreif ned paa stien, hvor vi gik — paa
bunden af en kløft langs en liden brusende elv;
saa glitret det i skumsprøiten og i de vaade
birke og olderbuske. Der vokste en masse store
blaaklokker og tyrhjelm.
B Aa hvor de er pragtfulde," sagde jeg, og
Otto vendte sig.
nLiker du dem — ja, de er vakre. Der er
saa mange af dem lige nedfor hytten."
«Saa —" sagde Otto — wdet var deilige
greier — naa er kloppen borte ogsaa."
Vi var kommet frem til en liden fos; elven
var bred og dyb der, og der laa bare en enkelt,
rund stok til bro.
BGiv mig haanden nu," sagde Otto. »Men
kjære, søde Marta — hvad er det?"
Jeg havde saan hjertebanken, at jeg rystet,
og jeg kunde merke, jeg var ganske hvid i an
sigtet. Min haand var iskold.
w Men — kjære, er du ræd?" hvisket Otto.
Jeg slog armene om hans hals og gjemte
ansigtet. Det var ikke angst heller — snarere
en slags legemlig spænding. Da jeg i det samme
fik foden opi et myrhul og våndet løb ind over
støvlekanten, isnet jeg ligesom over hele kroppen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
