Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
næsten; der var übeskrivelig søjet vaar og høst
— tingerne saa ud som griser bestandig, naar
de kom ind, men jeg havde ikke hjerte til at
skjænde paa dem — jeg skulde ofte gjerne været
unge selv og bagt kage af den fede, svarte
sølen og holdt butik paa en fjæl mellem to
mursten.
Alle de rare greier, Otto bragte hjem til at
pynte op med! Jeg syntes nok ofte, de var
fælt stygge, hans urner og vaser — men jeg
saa bare, at Otto var rørende opfindsom for at
glæde mig og pynte op hjemmet, som han var
saa stolt af. Han var altid tidlig oppe, og mens
jeg klædte mig paa, for han ud og ind og for
talte, hvem af roserne var sprunget ud mat, eller
han trak op ræddiker til frokosten.
I mange stykker var han svært barnagtig.
Mens vi var forlovede, havde han søgt at skjule
det — dengang var han ogsaa forfærdelig ræd
for at vise sig naiv eller landsens. Efter vi var
blit gifte, generte han sig ikke det mindste
mere for det — jeg kunde jo hellerikke længere
skjule, hvor forelsket jeg var i ham — og han
koketterte nu en hel del med sin gutagtighed;
han blev blandt andet fæl til at sige ting, som
var saan lidt uskikkelige, men altid paa saan en
uskyldig, unget maade, som naar han aldrig blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
