Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
h
55
parken istand. Den singlende lyd af græsklip
peren hørtes saa sommerfredelig ud, og jeg sad
og faldt hen, til Otto kom op og forlangte, jeg
skulde tørre hans pande, gi ham lemonsquash eller
komme ned og se paa hans otte blomkaalplanter
og agurkerne. Og Einar laa i solskinnet og sov
under sit slør, rød og varm og deilig, med de
søde smaa hænderne, der kløp saa godt i brystet
mit, naar han fik mad. —
Igrunden begyndte det vist som en slags
træthed — jeg var overmæt af lykken. Jeg har
læst ensteds, at lykken er altid ens. Det var det.
Halfred var født, jeg var begyndt paa skolen
igjen, gutten indforlivet i vor husstand med hele
det apparat af arbeider, vaner og hensyn, der
hører til hvert eksemplar af en husstand og til
sammen danner et hjem. Saa kom fra Ottos
side akkurat de samme tilnærmelser og de samme
følelser — alt som var hændt efter Einars fødsel,
det gjentog sig. Dengang blev jeg lykkelig over
det — nu syntes jeg, det var en smule komisk,
lidt bedrøveligt, det stødte mig lidt. Herregud,
tænkte jeg. — Saa vilde Otto, jeg skulde holde
op paa skolen — hans egen forretning, som han
havde begyndt, gik udmerket; det var netop i
de gode tider. Vi havde ogsaa faat en noksaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
