Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
overtale af ham og verten. Men jeg var altsaa
paa forhaand bestemt paa ikke at like mig i vor
nye bekvemmelighed.
Gaden syntes jeg var væmmelig — et rigtig
snobbestrøg med stygge smaa villaer og øde haver
med et lysthus i det ene hjørne, hvor man kunde
se, der aldrig kom til at sidde et menneske —
granitpiller ved porten med kjedelige navne, og
cremefarvede gardiner og majolikaurner i vin
duerne, og i et glimt af stuen saa man staalamper
og søiler og palmer og alt, som stygt var.
Otto syntes, det var et nydeligt strøg. Og
da jeg hængte mig paa hans arm og lod meget
lidende, sagde han bare:
,Ja kan du vente andet end at bli daarlig
da, Marta, du vil jo ikke gjøre det, som dok
toren siger."
Saa maatte vi ha mere indbo. Vi fik akkurat
dobbelt saa stor leilighed. Otto fik skindmøbler
i sit røgeværelse, og vi gik rundt og saa paa
w salon«-møbler og kunde ikke bli enige. En
aften saa vi et stort møblement af jakaranda i
et magasinvindu. Otto syntes, det var saa nyde
ligt. «Det er russisk stil," sagde han, Gud ved,
hvor han havde det fra. Jeg sagde, jeg syntes,
farven var pen — det var trukket med turkis
blaa presset fløil. Otto forholdt sig hemmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
