Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
paa Henriks hybel. Det forstaar sig, det var
jo meget anderledes — om saa bare af den
grund, at vi nu allesammen havde erfaringer
at tale ud af. Saa vi talte jo adskillig mindre.
Henrik var forresten blit noksaa reserveret.
Men han har nu altid havt svært godt for at
holde smaa, velordnede foredrag om enhver
ting.
Jeg tror, han vilde hjælpe os tilrette. Han
kjendte os begge temmelig godt, kom udenfra
og saa os i vort hjem, og tydeligvis forstod han
straks situationen.
Det var altid ham, der førte talen ind paa
ting, som indirekte rørte ved vort forhold.
Altid saadan i sin almindelighed ; vi lod alle tre,
som vi slet ikke talte om os selv, — men
alligevel fik Otto og jeg sagt hinanden saa meget,
og Henrik gav snart den ene og snart den anden
ret, fik pointerne frem, saa vi begge blev opmerk
somme paa meget, som vi ikke før havde for
staat, — vi som gik midt opi det.
Altsaa, det var etslags opgjør — eller en
oprydning. Og det kan jeg jo ikke negte —
da der var ryddet op, saa det lidt tomt ud
indeni mig.
Det var en farlig følelse. Jeg havde det
nemlig saa godt og havde saa altfor god tid til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
